En lille pige med bare tæer

Mit navn er Jette Toft-Wede. Jeg er født i 1968, og min vigtigste rådgiver er en lille pige med bare tæer…

Pige i bare tæer

Siden 1990 har jeg arbejdet i dansk og internationalt erhvervsliv – hovedsageligt indenfor den grønne branche med energibesparelser og bæredygtighed. Min daglige gang har i stort omfang været hos direktion og ledelse i både store og små virksomheder.

Sideløbende har jeg dog konstant udvidet min viden om og uddannet mig indenfor kost, ernæring og sundhed. Jeg udlever nu min drøm og har en af Danmarks bedste indkvarteringer, Alsbrogaard Bed & Breakfast, hvor vi udelukkende serverer vegansk mad. Se mere om Alsbrogaard her.

Jeg startede for mere end 20 år siden med at studere Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), ved Skolen for Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin under  ledelse af Akupunktør og Læge Elsebeth Lægaard og Akupunktør og Taijiquan-instruktør Irene Engelbrecht.

Derudover har jeg i en del år arbejdet med kroppsykoterapi (BMS) ved Institut for Psykosomatik under ledelse af Nehemias Tavares, samt gennemført certificerede kurser indenfor Silva Mind, Silva Ultra Mind og Psykologi i Psykoverbal kommunikation (NLP).

jette_4

Jette Toft-Wede

“Jeg har ofte oplevet Jette tale med meget bange og syge mennesker på mine kurser. Hun har stor indlevelse og fornemmelse for andres følelser og kan kommunikere med folk så de føler sig trygge og beroliget. Jette har været et stort aktiv for os, og hun har også inspireret mig i min måde at arbejde på.”   Nehemias Tavares, Leder, Institut for Psykosomatik

Jeg har ligeledes eksamen i anatomi/fysiologi og sygdomslære på sygeplejerskeniveau ved FDZ i Kolding.

Jeg har undervist og holdt foredrag om kost og ernæring – og oplevet, hvordan mange af de mennesker jeg har været i berøring med, flytter sig bemærkelsesværdigt, når de opdager, hvor stor indflydelse de selv har på deres sundhedstilstand.

Mine viden om kost og ernæring er baseret på årevis af resultater og forskning fra bl.a. følgende internationale anerkendte kapaciteter: Nathan Pritikin, Dr. Denis Burkitt, Dr. Dean Ornish, Dr. Neal Barnard, Dr. John McDougall, PhD. T. Colin Campbell, Dr. Michael Greger, PhD. Doug Lisle, John og Ocean Robbins, Dr. Caldwell Esselstyn, danske dr. med. og professor, Peter Gøtzsche.

I mit privatliv har jeg haft, og har stadig, psykisk sygdom hos pårørende tæt inde på livet, og måtte selv på et tidspunkt bukke under for et helt livs forsøg på at leve op til mine egne urealistiske forventninger. Dette resulterede i en sygemelding med stress i mere end et år. Mine symptomer var voldsom træthed, kvalme, svimmelhed, hovedpine, nakkesmerter, invaliderende rygsmerter, nedsat syn, lys- og lydfølsomhed, depression, angstanfald, forvirrethed, ord der forsvandt, kronisk tarmsygdom (Colitis) og meget mere.

At være alvorligt syg med stress gav mig oplevelsen af at jeg blev tvunget tilbage i min krop. I tiden lige inden jeg blev syg, mærkede jeg ikke længere hverken sult, tørst eller træthed. Alt kørte så at sige på autopilot. Da jeg først lå der – næsegrus – mærkede jeg til gengæld alt…

Jeg havde jo selv en masse værktøjer i værktøjskassen. Denne havde jeg blot fået stille fra mig i en mørk og afsides krog, og til dels glemt alt om. Nu fik jeg den hevet frem i lyset igen, og etablerede lidt efter lidt nogle af de gamle vaner, som jeg vidste kunne hjælpe mig. Jeg mærkede efter, hvad der føltes mest vigtigt og prioriterede ud fra det.

Således fik jeg hurtigt styr på min kost og bragte mig selv ud af akut-fasen (blødning) på den “kroniske” tarmsygdom, Colitis. Dette uden at tage nogen form for medicin.

Jeg havde ligeledes stor opbakning fra min arbejdsplads, og professionel hjælp til at få styr på det tanke-kaos, som pludselig opstod. Gode samtaler med skønne stresscoach, Lotte Klink, fik mig til, at indse at jeg havde været faret vild i mange år! Mit hjem er lige her, hos min store interesse for sundhed og ernæring, og ikke mindst min passion for at give dette videre til dig der søger.

Jeg har selv fundet den bedste rådgiver i en lille pige med bare tæer, som jeg kan kalde frem fra hendes lege-verden i min mave og i min fortid. Hun ligner mig på en prik, da jeg var 5 år gammel, i kjole og bare tæer, og med det lyse hår flagrende løst om hovedet. Som regel er hun optaget af en masse spændende ting, og har aldrig lyst til det, der er kedeligt og trist og surt og vredt.

Hun hjælper mig med at blive hjemme hos mig selv – og holde fokus på de ting der gør mig glad. I glæden ligger de største og mest positive ressourcer!

Læs Lotte Klinks indlæg “Er det virkelig det du vil?”

Jeg har oplevet stress meget tæt på – og fra begge sider: På egen krop, og som pårørende.  Min mand gik ned med stress et par år før jeg selv gjorde. Michael arbejdede på det tidspunkt som direktør i en af verdens største transportvirksomheder, men nærmest fra den ene dag til den anden, faldt han fuldstændig fra hinanden og gik i stykker. Han havde utallige fysiske symptomer, og var stærkt plaget af angstanfald. Så jeg kender også til, hvordan det er at være pårørende til en alvorlig stress-ramt.

Sammen har Michael og jeg været på spændende en rejse, hvor vi nu har truffet meget bevidste til- og fra-valg. Vi ønsker at leve resten af vores liv, uden medicin og med det bedste helbred.

Jeg er overbevist om at, hvis du kan blive syg – kan du også blive rask igen – også uden at tage farlig medicin!

Jeg er i dag helt fri for min “kroniske” sygdom. Jeg har på intet tidspunkt taget imod tilbud om medicin – men udelukkende fokuseret på den rette kost og ernæring, afgiftning af min krop, og på bevidste valg af det, som gør mig glad og godt. Du kan følge med her på siden, eller på min Facebook-side under samme navn, hvor jeg håber jeg kan inspirere dig til at vælge det liv og den sundhed der god for dig!

Få inspiration til selv at komme i gang med frisklavet plantekost

eller her: Veganerudfordringen

“Der er kun én ting, som vi med sikkerhed skal i livet – og det er at dø. Jeg har ofte mødt mennesker, som bruger dette faktum til at retfærdiggøre deres ambivalens i forhold til sundhedsoplysninger. Jeg ser anderledes på det. Jeg har aldrig passet på mit helbred i håbet om at blive udødelig. Godt helbred handler om til fulde at kunne nyde den tid vi har på jorden. Det handler om at være så funktionsdygtig som muligt livet igennem, og om at undgå ødelæggende, smertefulde og langvarige sygdommer. Der er bedre måder at dø – og at leve – på.” Dr. T. Colin Campbell, PhD

jette_simone

Med min skønne datter… Foto: Bo Christensen Fotografi

Kostforvirring: ”Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende”

Støder du på artikler med overskriften: ”Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende”, så lad mig lige slå helt fast: Det giver IKKE kræft at udelade gluten fra sin kost!

Glutenfri

Dette er desværre bare endnu et ærgerligt og bekymrende skole-eksempel på, at ”videnskabelig reduktionisme” og ikke mindst overfladiske fortolkninger af samme, skaber frygt, misforståelser og forvirring.

Og mit generelle synspunkt er at det hele er en storm i et glas vand – bogstaveligt talt..! Læs hvorfor i dette indlæg…

Den samme storm i et glas vand havde vi for ca. 4 år siden – og nu har vi den altså igen. Artiklerne handler i virkeligheden om, at der i mange forarbejdede glutenfri fødevarer benyttes ris og rismel som erstatning for glutenholdige produkter.

Ris indeholder uorganisk arsen. Mængden afhænger af jordbundsforholdende – og den originale artikel fra Videnskab.dk fastslår selv at, ”stoffet skal findes i store mængder, før at det vurderes, at der er forøget risiko for kræft, hvis man gennem flere år spiser ris eller risholdige produkter dagligt eller næsten dagligt.”!

For at gøre dette mere præcist og håndgribeligt skal man vide, at uorganisk arsen ikke er direkte genotoksisk, men virker kræftfremkaldende ved en indirekte mekanisme. Det er almindeligt anerkendt, at blandt andet reaktiv ilt (frie radikaler) er involveret i processen, og det er velkendt, at dette kan initierer processer, der kan føre til udvikling af kræft.

Frie radikaler dannes under oxidativt stress. Oxidativt stress kan defineres som en manglende balance mellem oxidanter og antioxidanter. Der kan under særlige forhold dannes så mange frie radikaler, at der opstår varige skader på fedtstoffer, proteiner og på arveanlæggene. En sådan tilstand kaldes oxidativt stress. Oxidativt stress kan f.eks. ses hos tobaksrygere, hos atleter og hos mennesker, som forgiftes af skadelige stoffer og medicin.

Det er muligt, at der findes en tærskelværdi for denne proces, selvom denne værdi ikke på nuværende tidspunkt kan kvantificeres, er det af betydning for risikovurderingen.
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har i 2009 gennemført en toksikologisk vurdering af arsen i fødevarer. I den forbindelse blev der gennemført beregninger på epidemiologiske data, der viste, at der vil være en 1 % ekstra livstidsrisiko for kræft i lunger, hud og blære (BMDL01) ved et livsvarigt indtag af uorganisk arsen på 0.3 – 8 μg/kg kropsvægt/dag. Specifikt for lungekræft, der ses ved de laveste doser, viste beregningerne en BMDL01 på 0,3- 0,7 µg/kg kropsvægt/dag. Det må bemærkes, at der er tale om 1 % ekstra risiko, altså 10.000 ekstra tilfælde per million indbyggere set over hele menneskets livstid.
EFSA estimerede i 2009 det samlede indtag af uorganisk arsen i Europa til at være 0.13 – 0.56 μg/kg kropsvægt i gennemsnit og 0.37 – 1.22 µg/kg kropsvægt for de 5 % af befolkningen der har det højeste indtag.

Brune ris og ris med skal-dele indeholder ca. dobbelt så meget uorganisk arsen, som hvide ris.
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet afsluttet undersøgelse i 2013 med i alt 103 prøver af ris og riskiks, der sælges på det danske marked.
I 65 prøver af hvide ris, der i denne sammenhæng inkluderer almindelige hvide ris, paraboiled ris og grødris, blev der fundet et gennemsnitligt indhold på 89 ± 37 µg/kg.

I 19 prøver af ris med skaldele blev der fundet et indhold på 189 ± 100 µg/kg.

Globalt er der fundet store forskelle på indholdet af uorganisk arsen i ris f.eks. er der i ris fra Kina og Bangladesh fundet et indhold af uorganisk arsen på 550 µg/kg i almindelige ris og 760 µg/kg i brune ris.

Og for at vende tilbage til den der storm i et glas vand – så er der f.eks. ligeså meget uorganisk arsen i ½ liter vand, som der i en enkelt riskiks…!
Se også denne lille video:
https://www.youtube.com/watch?v=Gs_4LLRb65E

Artiklerne beskriver også at ris i nogle tilfælde kan optage kviksølv. Tungmetallet ender på rismarkerne, fordi det bliver skyllet ud i floder eller pumpes ud i luften.
Vores planet bliver kraftigt forurenet med kviksølv, hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for Jordens befolkning. Der er mange kilder til forurening, fx vulkanudbrud, afbrænding af kul i kraftværker og småskala-guldminedrift. De naturlige kilder til forurening har ikke ændret sig over tid, hvorimod de menneskeskabte leder større og større mængder kviksølv ud i miljøet.

Livet på Jorden er tilpasset et miljø med et meget lavt indhold af kviksølv i et kredsløb, der er i ligevægt. Kredsløbet har en konstant lille tilførsel af kviksølv, der fordamper fra bjergarter; hertil kommer kortvarige, aperiodiske tilførsler fra vulkaner.
Tilsvarende fjernes kviksølv fra kredsløbet, når det begraves i bundsedimenter.
Men kredsløbet har ændret sig. Vi udleder så store mængder af kviksølv, at koncentrationen
af kviksølv på landjorden, i vandet og i luften er støt stigende. Kviksølv optræder i flere former. En af dem er metylkviksølv, som i vandmiljøet overføres til og ophobes i biosfæren, som vi spiser af.

I ferske systemer, som fx en vandmættet rismark, er der anaerobe forhold, kun lidt sulfat og derfor gode betingelser for dannelse af kviksølv, hvis der er kviksølv tilstede. En del kviksølv kan optages i risplanterne og overføres til riskornet, så ris fra en mark med meget kviksølv kan indeholde en del kviksølv. Udover vandets pH og sulfidindhold er der mange andre faktorer, der spiller ind på, hvor meget kviksølv der er i vandet.

Grænseværdien i Danmark for indtagelse af kviksølv er 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen. Desværre tyder det på, at man finder en negativ effekt ved betydeligt lavere kviksølvkoncentrationer, end den som den nuværende grænseværdi er fastsat efter.

Jeg er derfor langt mere bekymret over de ”sølv-fyldninger”, som mange mennesker går rundt med i tænderne:
En ”Sølv” fyldning, eller en tandfyldning med amalgam er lavet af op imod 50 procent kviksølv. Flere millioner af disse kviksølvfyldninger er blevet lagt ind i mundene på folk i Danmark frem til 2008, hvor Sundhedsstyrelsen endelig forbød materialet.

Risikoen er stor for, at der bliver udskilt kviksølv til i dine celler hver evig eneste dag, hvis du har disse fyldninger i dine tænder!

Vidste du, at én eneste amalgamfyldning udskiller så meget som 15 mikrogram kviksølv hver dag? Den gennemsnitlige person har otte amalgamfyldninger og kan derved komme op på at absorbere 120 mikrogram kviksølv pr. dag.

Til sammenligning, så udsætter du dig for omkring 2,3 mikrogram kviksølv, hvis du spiser fisk, der er forurenet med kviksølv.

————————————————

Hvad er gluten egentlig?
Gluten er en proteinblanding fra kornarter, som f.eks. hvede og rug.
Det er ikke sådan at korn gerne vil spises af os. Egentlig vil planten helst formere sig – og vi spiser jo simpelthen dens afkom. I stedet for at gøre en scene ud af det, forgifter planten ganske enkelt deres frø en lille smule.
Jo større fare en plante vejrer, jo større mængde giftstoffer vil der være i dens frø. Hvede har grund til særlig stor bekymring, fordi hvedefrø har meget kort tid til at vokse og forplante sig.
Hos insekter hæmmer gluten et vigtigt fordøjelsesenzym, og gør at hveden ligger meget tungt i maven, hvis det spiser for meget.
I den menneskelige tarm kan gluten derimod til dels bevæge sig ufordøjet gennem tarmcellerne og derved slække på forbindelsen mellem de enkelte celler. På den måde kommer gluten ind på områder, hvor det ikke har noget at gøre, hvilket immunforsvaret ikke bryder sig om.
1 ud af 100 mennesker har glutenintolerance (cøliaki), men væsentlig flere lider af glutensensitivitet. Ved glutensensitivitet kan man godt spise en smule gluten uden at få store tyndtarmsskader – men man skal ikke overdrive det.
Glutensensitiviteten er først blevet genstand for mere grundig forskning indenfor de senere år. I øjeblikket kan man sammenfatte det sådan her: Maveproblemer aftager ved glutenfri kost, selvom undersøgelser viser at man ikke har cøliaki. Det er ikke betændt eller ødelagt i tyndtarmen, men immunforsvaret har det alligevel skidt med for meget gluten.

Så hvis du ikke spiser gluten, enten fordi du ikke kan tåle det, eller fordi, du mener, det er usundt, og du er blevet lidt forskrækket over hele denne debat, så kan du da godt vælge at være opmærksom på, hvor meget ris der er i de forarbejdede fødevarer du bruger som erstatning, og i stedet vælge majsmel, boghvedemel, kikærtemel, mandelmel osv, osv.
Selv pasta kan du i dag købe lavet på ærtemel eller røde linser – men overordnet set kan du altså tage det roligt og glæde dig over dine glutenfrie valg.

Er du – som rigtig mange andre – generelt bekymret for at blive syg af kræft, så er der meget beroligelse at hente her på siden (se f.eks. mit indlæg ”Knæk cancer gennem kosten”).

Hav en fantastisk dejlig dag uden bekymringer

Hold vinterdepressionen væk – spis dig glad

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Closeup of a bright yellow sunflowers

Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, der findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten.

Vælg madvarer som frø, nødder, tørrede bønner og linser, frem for animalske kødprodukter. 
Animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen. 
En måde at komme af med konkurrentrene på er således ved kun at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.
Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Produktionen af serotonin foregår i lys og stopper i mørke, hvor serotonin omdannes til det lige så vigtige hormon melatonin. Melatonin er vigtigt for vores indre psykiske balance, vores reparationsmekanismer og for søvnkvaliteten.

Start derfor dagen med et tryptofanholdig måltid og trap ned ud på eftermiddagen. Se også min opskrift på “Kom glad i gang med dagen – tryptofan til morgenmad” nedenfor.

Disse madvarer indeholder meget tryptofan – forløberen til hjernens humørgivende signalstof serotonin:

Tryptofan pr. 100 gr.:
– solsikkekerner, 835 mg
– chiafrø, 721 mg
– græskarkerner, 578 mg
– sesamfrø, 470 mg
– hørfrø, 400 mg
– jordnøddesmør, 380 mg
– pistacienød, 290 mg
– birkes, 250 mg
– hvide bønner, 250 mg
– linser, 250 mg
– jordnødder, 250 mg
– peanuts, 240 mg
– brune bønner, 240 mg
– cashewnødder, 240 mg
– mandler, 240 mg

“Kom glad i gang med dagen – tryptofan til morgenmad”.
Superskøn og velsmagende opskrift til en rigtig glad start på dagen.

Chia seeds granola Greek yoghurt pudding with strawberries. toning. selective focus

Müsli:
3 dl grovvalsede havregryn
3 spsk. hørfrø
3 spsk. sesamfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
½ dl grofthakkede mandler
4 spsk. honning
Det hele blandet sammen på en bageplade med bagepapir.
Bages i ovnen ved 150 grader varmluft i 15-20 minutter, til det er ristet og gyldent. Rør rundt et par gange under bagningen. Lad det køle helt af og opbevar i lufttæt beholder.

Jordbærkompot:
½ pose frosne jordbær
1 spsk. vand
Ren stevia efter behov (alternativt sukrin)
Kartoffelmel
Sæt jordbær og vand i kog og kog for svag varme til jordbærrene kan moses med skeen. Tilsæt stevia så du synes det har det sødme du ønsker. Jævn det med lidt kartoffelmel opblandet i en lille smule vand.

Både müsli og jordbærkompot strækker sig over flere dage!

Chiagrød, 1 person:
3 spsk. chiafrø
korn fra 1 stang vanilie
2 dl mandelmælk
Bland det hele sammen i en skål og sæt på køl natten over. Rør ud inden servering.

Servering:
Kom 2½ spsk. jordbærgrød i bunden af et stort glas. Fyld herefter chiagrød ovenpå og slut af med müsli på toppen – uhm 🙂

Knæk cancer gennem kosten!

Der forelægger nu tilstrækkelig dokumentation til, at læger bør diskutere muligheden for at anvende kostomlægning, som potentiel metode til forebyggelse og behandling af kræft!

Der foreligger endvidere tilstrækkelig dokumentation til at den danske regering bør drøfte hypotesen om, at giftigheden af vores kost er den største enkeltstående årsag til kræft!

Cancer research and oncology medical concept as a group of oncologist doctors pushing a 3D illustration of a malignant cancerous cell over a cliff to destroy the disease as a metaphor for prevention and treatment of the illness.

“Der er en overvældende dokumentation for, at østrogenniveauer spiller en afgørende rolle i forhold til brystkræft. Øgede niveauer af østrogen og andre beslægtede hormoner skyldes et indtag af typisk vestlig kost, som indeholder meget fedt og animalsk protein og kun få kostfibre.” *)

Når kvinder udsættes for et overmål af kvindelige hormoner – herunder østrogen og progesteron – øges risikoen for brystkræft. Kvinder der indtager en kost rig på animalske fødevarer – og kun små mængder fuldgyldig plantebaseret kost – kommer tidlig i puberteten og senere i overgangsalderen, og de har højere niveauer af kvindelige hormoner livet igennem.

“Det som i dag står klart, er, at en kost med højt indhold af fiber og lavt indhold af animalske produkter kan forbygge tyk- og endetarmskræft. Data viser klart at frisklavet plantekost dramatisk kan reducere forekomsten af tyk- og endetarmskræft.” **)

Allerede for 30 år siden sammenlignede forskere miljøfaktorer og kræftforekomst i 32 lande. En af de tydeligste sammenhænge var mellem tyktarmskræft og indtag af kød. ***)

“Indtag af mælkeprodukter er “en af de mest konsistente indikatorer for prostatakræft i forskningslitteraturen” ****)

Ligesom for andre kræfttyper har omfattende observationsundersøgelser påvist en sammenhæng mellem prostatakræft og animalsk kost – især kost med meget stort indtag af mælkeprodukter.

____ ” ____

Kræft udvikler sig gennem tre trinstadier: forstadiet, den egentlige kræftudvikling og spredning.

Kræftfremkaldende stoffer er ansvarlige for aktivering af celler, der siden kan udvikle kræft.

Hele forstadiet kan finde sted indenfor en meget kort tidsperiode – helt ned til få minutter – og med meget få undtagelser, regnes et afsluttet forstadiet for irreversibelt.

De aktiverede celler kan dog ikke udvikle kræft medmindre de har de rette betingelser. Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er til stede vil væksten gå i dvale.

Den egentlige kræftudvikling er således reversibel afhængigt af, om kræftvæksten har de rette vækstbetingelser.

Det er her at visse kostfaktorer bliver meget vigtige. Kostfaktorer som hjælper kræften på vej kaldes fremmere, og kostfaktorer, som bremser kræften kaldes for hæmmere. Det er en proces som går begge veje, men kræften går langsommere eller stopper, når der er flest hæmmere. Den afgørende betydning af denne reversibilitet kan ikke understreges nok!

Den tredje fase, spredningen, begynder når en gruppe fremskredne kræftceller fortsætter med at vokse, og begynder at vandre væk fra det oprindelige hjemsted. Den metastaserer.

Hvordan påvirker indtaget af animalsk protein forstadiet til kræft?
– Omfattende undersøgelser viser at mindre indtag af animalsk protein medfører færre svulstdannelser.

Hvordan påvirker animalsk protein kræftudviklingen?
– Udviklingen af kræftceller er næsten totalt afhængig af, hvor meget animalsk protein, der indtages, uanset hvor meget kræftfremkaldende stof man udsættes for!

Hvordan påvirker planteprotein kræftudviklingen?
– Planteprotein fremmede ikke udviklingen af kræft, selv ved et meget højt indtag af planteprotein!

Forsøg har vist at kræftudviklingen kan kontrolleres blot ved at ændre mængden af animalsk protein, uanset hvor stor den oprindelige eksponering for det kræftfremkaldende stof har været!

Hvor voldsomt provokerende og chokerende det end kan virke, så kan man ”tænde” og ”slukke” for kræft ved at justere på kosten, og animalsk protein er overordentlig potent i forhold til at fremme kræft.

Læs mere om hvordan du skal spise

Er det ikke befriende, at vide, at du selv kan gøre en forskel! 🙂

Læs også verdens mest omfattende undersøgelse af ernæring: ”Kinastudiet” af T. Colin Campbell, PhD
Ønsker du at fordybe dig yderligere findes der i appendiks A, på webadressen www.kinastudiet.dk/appendiks (teksten er på engelsk), en række spørgsmål og svar.

Som noget helt specielt kan jeg tilbyde dig, at hente Nathan Pritikin’s litterære udgivelse.  Nathan Pritikin var den medicinske pioner som for  tredive år siden redegjorde for årsag og helbredelse af vores kroniske sygdomme. Hans arbejde giver en detaljeret gennemgang af den videnskabelige og medicinske litteratur. Både du, samt læger, diætister og forskere kan finde indholdet  uvurderlig.  nathan-pritikin-review-of-medical-literature

_____ “_____

*) Wu AH, Pike MC, og Stram DO, “Meta analysis: dietary fat intake, serum estrogen levels, and the risk of breast cancer”, J. Nat. Cancer Institute – Rosenthal MB, Barnard RJ, Rose DP, et al. “Effects of a high-complex-carbohydrate, low fat, low cholesterol diet on levels of serum lipids and estradiol” Am. J. Med. – Tymchuk CN, Tessler SB og Barnard RJ. “Changes in sex hormone-binding globulin, insulin and serum lipids in postmenopausal women on low-fat, high-fiber diet combined with exercise”, Nutr. Cancer 38

**) O’Keefe SJD, Kidd M, Espitalier-Noel G. et al. “Rarity of colon cancer in Africans is assoiciated with low animal product consumption, no fiber” Am. J. Gastroenterology.

***) Armstrong D. and Doll R. “Environmental factors and cancer incidence and mortality in different countries, with special reference to dietary practices” Int. J. Cancer 15

****) Chan JM og Giovannucci EL. “Dairy products, calcium, and vitamin D and risk of prostate cancer” Epidemiol. Revs. 23

Hvorfor har ingen fortalt mig dette før?

Jeg har truffet et meget bevidst valg om, at denne hjemmeside skal handle om alt det fantastiske du kan gøre for din krop og din sundhed, og den enorme indflydelse du har på dit eget helbred. En positiv bevidstgørelse om, hvor stor forskel det gør, hvordan du vælger at leve dit liv.

Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen spørger, “Hvorfor har ingen fortalt mig dette før?” – “Jeg har aldrig hørt min læge tale om, at kosten kan helbrede mine sygdomme”!

sur-smiley

Så når jeg på trods af mine egne intentioner alligevel kommer med lidt sure grynt her, så har det bl.a. følgende 2 årsager:

  1. Jeg ønsker for dig, at du har så mange oplysninger, som overhovedet muligt, i forhold til at træffe dine egne frie valg om, hvordan du ønsker at behandle din krop, og hvis den er syg, hvordan du vælger at gøre den rask igen.
  2. Jeg bliver faktisk meget vred, når jeg tænker over, hvordan medicinal industrien spiller hasard med vores liv. Det samme kan man et langt stykke hen ad vejen sige om vores sundhedssystem, og om kød-, æg- og mælkeindustrien.

Det er således min holdning, at ikke blot er det sundhedsskadeligt for os at spise for meget kød, æg og mælkeprodukter, og at vi i den grad bør begrænse vores indtag af disse fødevarer – men langt det meste medicin er ligeledes ekstremt farligt for kroppen. Selv de smertestillende tabletter du indimellem tager, når du har hovedpine eller andre trivielle smerter, kan gøre skade på dit immunforsvar og dine indre organer.

I USA og Europa er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft.

Hvis en sådan kolossalt dødelig epidemi var forårsaget af en ny bakterie eller virus, eller bare en hundrededel af den, ville vi have gjort alt, der stod i vores magt for at få den under kontrol. Det er en tragedie, at selvom vi nemt kunne få vores medicinepidemi under kontrol, gør vore politikere, der ellers har beføjelse til at foretage de nødvendige ændringer, stort set ingenting.

Og frem for at stille os selv det naturlige spørgsmål: “Hvad har gjort mig syg?” – “så vil vi hellere æde en pille, når det går galt” (som en af mine gode veninder formulerede det).

Det er ganske enkelt blevet naturligt for os at leve unaturligt.

Hvis du ønsker at læse mere om uvirksom medicin og en industri, hvis vigtigste opgave er at tjene penge – ikke at sætte patientens tarv højest – kan jeg anbefale bøger af den internationalt anerkendte, danske dr. med. og professor hos “Det Nordiske Cochrane Center”, Rigshospitalet og forfatter, Peter Gøtzsche. En af hans seneste bøger: “Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” fra 2013, er en bog med stærk kritik af medicinalindustrien og systemet for godkendelse og kontrol af medicin, og handler om, hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsnet.

Se en anmeldelse af bogen her

I min optik bliver disse forhold endnu mere sørgelige, når nu undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, hvor meget vi selv kan gøre for, ikke blot, at holde kroppen sund og fri for sygdomme, men også for at helbrede selv fremskredne velstandssygdomme med frisklavet fiberrig plantekost, god søvn, sollys og moderat motion.

Hvornår begynder lægerne at udskrive mad som medicin? Sund mad er uden sammenligning den mest effektive medicin, som du kan indtage, og så er den oven i købet bivirkningsfri. De valg du træffer hver dag, i relation til, hvad du putter i munden, kan således have afgørende indflydelse på dit helbred og din livslængde. To tredjedele af de sygdomme, som mange af os i den vestlige verden lider af, kan dokumenteret forebygges via god mad, motion og søvn.

Hvorfor er der så ikke flere læger i Danmark, som interesserer sig  for madens betydning for vores sundhed?

Som det er i dag indgår ernæringslære stort set ikke i lægeuddannelsen. Vi træner læger i at diagnosticere, operere og udskrive medicin. Konsekvensen er at ingen rigtig tror på at maden har nogen betydning i forhold til sundhed.

Heldigvis ved du jo nu selv, hvilken forskel du kan gøre med din kost – og i forhold til din læge kan du undersøge muligheden for at konsultere en læge, som i det mindste har fravalgt at arbejde for medicinalindustrien.

Se læger uden sponsor her

Alt i alt handler det for mig om, at tage ansvar for mit eget liv. At søge informationer, dokumentation og viden både indenfor og udenfor det etablerede system, og baseret på dette, samt min sunde fornuft, at give mig selv mulighed for at træffe mine egne valg, når det gælder mit eget liv, sundhed og helbred.

Jeg håber jeg kan give dig modet til at gøre det samme. Det er dit liv – dit valg – og dit ansvar.

“Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der snart ikke findes raske mennesker mere!” Aldous Huxley

 

 

Hvis du gerne vil tabe dig

Det har egentlig aldrig været meningen at jeg skulle koncentrere mig specifikt om vægttab. Det handler for mig mest om sunde, passionerede og nærværende spisevaner. Men det er også et faktum at denne form for kost samtidig leder til vægttab hvis du er overvægtig. Vægttab, som mange måske har ønsket sig i årevis.

lifestyle-change

Jeg taler dog ikke om en diæt, men en enkel måde at leve på med et sundt og gavnligt forhold til din krop og til din mad, således at usund overvægt automatisk forsvinder.

Der er  vigtige helbredsmæssige årsager til at undgå overvægt: at være svært overvægtig er ligeså farligt, som at ryge – med den forskel at antallet af rygere er faldende, og antallet af overvægtige er stigende.

  • Risiko for hjertesygdomme hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for galdesten hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for tyktarmskræft hos overvægtige: mellem 3-4 gange forhøjet
  • Risiko for diabetes hos overvægtige: 40 gange højere
  • Overvægtige blandt vegetarer: 6%
  • Overvægtige blandt veganere: 2%

Alle de forskellige “modelune” diæter lover det jeg kalder for et “quick fix” og et hurtigt vægttab, men ignorerer fuldstændig, at vedvarende sundhed opnås gennem, gradvise, langsigtede, afbalancerede justeringer i kost og livsstil.

Du vil kunne opnå vægttab med frisklavet fiberrig plantekost kombineret med en rimelig mængde motion. Det er ikke en hurtig løsning, men snarere en livsstilændring, som kan give vedvarende vægttab og samtidig minimere risikoen for kroniske sygdomme.

I en undersøgelse bad forskere overvægtige forsøgspersoner om at spise så meget de ville af fødevarer, der primært var fedtfattige, fuldgyldige og plantebaserede. Disse mennesker tabte sig i gennemsnit 7,5 kg. på 3 uger

På Pritikin-centret opnåede 4500 patienter, som gennemgik et 3 ugers program lignende resultater.

Andre undersøgelser baseret på fedtfattig, frisklavet (hovedsagelig) plantebaseret kost opnåede følgende resultater:

  • Omkring 1-2,5 kg. vægttab på 12 dage
  • Omkring 4,5 kg. vægttab på 3 uger
  • Syv kg vægttab på 12 uger
  • 11 kg. vægttab på et år

Jeg tabte selv 7 kg. på 12 uger – samtidig med at jeg spiste alt det mad jeg kunne proppe i mig. Jeg gik ikke på diæt – men omlagde blot min kost.

Få super-nemme og lækre opskrifter her

Advarsel: De meget moderne “kulhydratfattige” kure, som er høje på animalsk protein og fedt udnytter primært den mekanisme i kroppen der kaldes ketose.

Ketose opstår ved ubalancer i fedt-stofskiftet, som ved diabetes eller udsultning. Ved ketose begynder kroppen at forbrænde muskelvæv fremfor fedt. Konsekvenserne af ketose på langt sigt er muskel-nedbrud, kvalme, dehydrering, hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, dårlig ånde, nyre problemer og øget risiko for hjerteproblemer. For mennesker med diabetes kan ketose på langt sigt betyde døden.

Læs mere her: Sandheden om kulhydrater

 

Inspirerende statistikker

Se hvilke sundhedsfordele du kan opnå ved at spise færre animalske produkter. At forstå forbindelsen i mellem, hvornår vi har helbredsproblemer, og hvorfor vi har disse problemer er et fundamentalt skridt i retning i, at opnå friheden til at træffe nye valg, og gøre noget anderledes end det du gør i dag.

i-love-oeko

Det behøver ikke at være alt eller intet. Det er ikke sikkert du ønsker fuldstændig at opgive animalske produkter – men du vil sikkert være i stand til at indtage dem mindre hyppigt, når du forstår de fordele du opnår ved, dels at skære ned på dem, dels hvor hurtigt disse fordele kan opstår, og ikke mindst, hvor vidtrækkende de kan være.

Her først lidt begrebsforståelse:

Vegetar: En vegetar er en person, der afstår fra at spise kød, fjerkræ, fisk, havdyr og produkter heraf. Der er flere former for vegetarer:

Lacto-ovo-vegetar: Det er mest almindeligt, at vegetarer spiser både æg og mælk. De kaldes lakto-ovo-vegetarer. Nogle spiser kun mælkeprodukter og kaldes lakto-vegetarer, mens andre er veganere, som hverken spiser æg eller mælkeprodukter.

Veganer: Veganere spiser sædvanligvis heller ikke honning og bruger i det hele taget ikke produkter fra dyr, som fx læder, silke, uld, lanolin og gelatine. Kost-veganere spiser en vegansk kost, men afstår ikke nødvendigvis fra at bruge læder og silke og andre produkter fra dyr

Nu kommer vi til det…. Friheds- og værdiskabende fakta:

  • På trods af overvældende investeringer i kemoterapi, har det længe været et faktum at denne behandlingsform ikke har været i stand til at besejre de mest almindelige kræftformer. Kemoterapi har kun været i stand til at redde livet for 2-3% kræftpatienter
  • Genetik har kun betydning for 2-3% af den totale kræftrisiko
  • På trods af års kamp og milliardinvesteringer i medicinsk forskning er kræftraterne stigende i den vestlige verden og er i dag den næststørste dødsårsag
  • Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag i den vestlige verden
  • Medicin er den tredjestørste dødsårsag i den vestlige verden
  • Kræft er mere frygtet end nogen anden sygdom
  • Resultater viser et fald på 76% i enzymaktivitet i forstadiet til kræft med lav-animalsk-proteinkost og forhindrer dermed at farlige kræftfremkaldende stoffer kan binde sig til DNA’et
  • Resultater viser at man kan “tænde” og “slukke” for kræft ved at justere på proteinindtaget fra animalske produkter
  • En kost bestående af fedtfattig, plantebaseret kost vil ikke blot nedsætte hjertetilfælde med 85%, men vil også nedsætte kræfttilfælde med 60%
  • At spise mere frugt og grønt øger overlevelsesgraden for kvinder med kræft i æggestokkene
  • At spise mere frugt og grønt reducerer risikoen for bryskkræft
    • Tilfælde af brystkræft for kvinder, der spiser meget kød – sammenlignet med kvinder der næsten ikke spiser meget kød: 8,5 gange højere
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle brystkræft for kvinder som er 20 kg. overvægtige: dobbelt
  • Den mest almindelige kræftform i verden er lungekræft
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle lungekræft for rygere: Så overvældende høj at selv mennesker der er udsat for passiv rygning har forhøjet risiko
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle lungekræft for personer der regelmæssigt spiser grønne, orange og gule grøntsager: 20-60% lavere
    • Tilfælde af lungekræft hos britiske mandlige vegetarer sammenlignet med resten af den britiske befolkning: 27%
    • Tilfælde af lungekræft hos britiske kvindelige vegetarer sammenlignet med resten af den britiske befolkning: 37%
    • Tilfælde af lungekræft hos tyske mandlige vegetarer sammenlignet med resten af den tyske befolkning: 8%
  • Af alle former for kræft er tyktarmskræft den kræftform, der er mest relateret til din kost
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos kvinder, som dagligt spiser kød, sammenlignet med de der spiser kød under 1 gang om måneden: 250% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser kød 1 gang om ugen, sammenlignet med de der afholder sig fra at spise kød: 38% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser kylling 4 gange om ugen, sammenlignet med de der afholder sig fra at spise kød: 200-300% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser bønner, ærter eller linser mindst 2 gange ugentligt, sammenlignet med de der helst undgår disse fødevarer: 50% lavere
  • Animalsk protein (altså også mælk) associeres med reduktion i knoglemineraltæthed, hvilket svækker knoglerne
  • En fedtfattig, vegetarisk kost forynger hjertets arterier
    • For hver procent du nedbringer dit kolesteroltal – nedbringer du din risiko for hjertesygdomme med 3-4 procent
    • Kolesterol niveauer hos vegetarer i forhold til ikke-vegetarer: 14 procent lavere
    • Vegetarers risiko for at dø af en hjertesygdom, sammenlignet med ikke-vegetarer: halv så stor
    • Kolesterol niveauer hos veganere i forhold til ikke-vegetarer: 35 procent lavere
    • Veganere har den laveste rate af hjertesygdomme
    • I regioner af verden, hvor kød er en sjælden spise, er hjertekarsygdomme stort set ukendte
    • Dagligt indtag af kolesterol for ikke vegetarer: 300-500 milligram
    • Dagligt indtag af kolesterol for lacto-ovo vegetarer: 150-300 milligram
    • Dagligt indtag af kolesterol for veganere: 0 milligram
    • Kolesterol niveau for veganere i forhold til ikke-vegetarer: næsten halv så højt
    • Kun ca. 5 procent af hjertekarsygdomme er nedarvet
    • Risiko for at dø af bypass kirurgi: 4,6-11,9%
    • Risiko for permanent hjerneskade fra bypass kirurgi: 15-44%
    • Modtager af bypass kirurgi for hvilke det har haft livsforlængende indvirkning: 2%
    • Risiko for at dø af ballonudvidelse: 0,4-2,8%
    • Risiko for alvorlige bivirkninger ved ballonudvidelse: 10%
    • Studier som har påvist en livsforlængende effekt af ballonudvidelser: 0
    • Ideel blodtryk: 110/70 (uden medicin)
    • Gennemsnitlig blodtryk hos ikke vegetarer: 121/117
    • Gennemsnitlig blodtryk hos vegetarer: 112/69
    • Tilfælde af for højt blodtryk hos kødspisere i forhold til vegetarer: næsten tredobbelt
    • Tilfælde af meget højt blodtryk hos kødspisere i forhold til vegetarer: 13 gange højere
    • Patienter med for højt blodtryk, som opnår betydelige forbedringer ved at skifte til vegetar kost: 30-75%
    • Patienter med for højt blodtryk, som fuldstændig er i stand til at ophøre med medicin ved at skifte til lav-natrium, fedtfattig, fiberrig vegetarisk kost: 58%
    • Tilfælde af for højt blodtryk blandt ældre borgere med vestlig kost: 50%
    • Tilfælde af for højt blodtryk blandt ældre borgere i lande der traditionelt spiser fedtfattig, plantebaseret kost: næsten ingen
  • Animalsk protein øger risikoen for diabetes
  • Vegetarisk kost forbedrer din sindsstemning
  • Gravide kvinders kost påvirker barnets risiko for at udvikle diabetes
  • Den hyppigste form for kræft blandt mænd er prostatakræft
    • Rødt kød øger risikoen for prostatakræft
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft forøges med 70% ved et højt indtag af mælkeprodukter
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med et lavt indhold af beta-caroten i blodet: 45% forøget
    • Bedste kilder til beta-caroten: gulerødder, hyben og søde kartofler
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med en kost der er rig på lycopen: 45 procent nedsat
    • Bedste kilde til lycopen: tomater
    • Indhold af beta-caroten og lycopen i kød, æg og mælkeprodukter: intet
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med en kost der er rig på korsblomstrede grønsager (rosenkål, kål, blomkål, bladkål, broccoli og majroer): 41% nedsat

Hvis du sad og håbede på, at du nu endelig var færdig med at læse alle disse mange statistikker, som taler så meget for sig selv – så må jeg beklageligvis meddele dig, at jeg løbende opdaterer denne side med flere fakta fra de tusindvis af forskningsresultater der findes på området.

Jeg håber selvfølgelig på, at det kan motivere dig til at træffe dine egne frie valg, og fremover sætte dig i stand til at skelne mellem de konsekvente og statistisk signifikante forskningsresultater der findes på området – og de mange reklamer og ensidige informationer fra kød-, æg- og mælkeindustrien, som (beklager – her kommer et surt opstød) tonser milliarder af kroner i deres markedsføring for at fastholde os i at købe deres produkter.

Hvis du nu sidder og klør dig i hovedbunden og tænker; “Hvorfor har jeg ikke hørt om dette før?” – så finder du måske lidt svar her.

Men igen, er det overskyggende, fantastiske, dejlige og spændende budskab, hvor helt igennem overvældende meget du selv kan gøre for at opnå og opretholde et godt helbred livet igennem 🙂

Sol herfra….!

de-sol-10

Sandheden om kulhydrater

Der er læssevis af videnskabelige beviser for, at den sundeste kost, du kan indtage, er en kost rig på kulhydrater. Det er blevet påvist igen og igen, at en sådan kost kan afhjælpe hjertesygdomme og diabetes, kan forebygge en lang række kroniske sygdomme, og jo, det er også blevet påvist mange gange at det kan føre til vægttab!

polysakkarid

Desværre har vi i den vestlige verden en tendens til at mæske os næste udelukkende i raffinerede simple kulhydrater og holde os fra de sunde komplekse kulhydrater. Og det er vigtigt at skelne mellem de 2 typer kulhydrater.

Mindst 99% af de kulhydrater vi spiser, stammer fra frugt, grøntsager og korn. Når disse fødevarer indtages i uforarbejdet, uraffineret og naturlig tilstand, befinder kulhydraterne sig i en såkaldt “kompleks” tilstand. Dette betyder at de nedbrydes på en kontrolleret, reguleret måde under fordøjelsen. Denne kategori af kulhydrater indeholder bl.a. de mange typer kostfibre, som næsten alle forbliver ufordøjede, men stadig giver store sundhedsfordele. Desuden indeholder de komplekse kulhydrater i fuldgyldig kost store mængder vitaminer, mineraler og tilgængelig energi. Frugt, grøntsager og fuldkorn er de sundeste fødevarer du kan spise, og de består primært af kulhydrater.

I den anden ende af spektret findes de stærkt forarbejdede, stærkt raffinerede kulhydrater, som er blevet frataget deres fibre, vitaminer og mineraler. Typiske simple kulhydrater findes i fødevarer som franskbrød, forarbejdede snacks, herunder kiks lavet af almindelig hvedemel, samt søde sager som kager og chokoladebarer og sukkerfyldte sodavand. Disse stærkt raffinerede kulhydrater stammer fra korn eller sukkerplanter, såsom sukkerrør eller sukkerroer. De nedbrydes nemt under fordøjelsen til de mest simple typer kulhydrater, som absorberes i kroppen og bliver til blodsukker – eller glukose.

blodsukkerniveau

Størstedelen af de kulhydrater, der fortæres i den vestlige verden kommer fra junkfood eller fra korn der er så forarbejdet, at der er behov for vitamin og mineraltilskud. Så når jeg taler om en kost rig på kulhydrater og fattig på fedt, så opnår du ikke fordelene ved plantebaseret kost ved at spise: pasta lavet af hvidt mel, pomfritter, danskvand, sukkerholdige morgenmadsprodukter, fedtfattige chokoladebarer o.l..

I den eksperimentelle forskning er sundhedsfordelene ved en kost rig på kulhydrater at finde i fuldkorn, frugt og grøntsager. Frisklavet plantebaseret kost.

komplekse-kulhydrater

Atkins krisen: I tilfælde af at du ikke har lagt mærke til det, er der en elefant i dagligstuen. Den kaldes for “kulhydratfattig kur” og er blevet meget populær. Næsten alle bøger og artikler om slankekure råder i øjeblikket til at “spise så meget kød og fedt, som du vil – men hold dig væk fra de “fedende” kulhydrater. At spise på denne måde udgør måske den største enkelt-trussel mod menneskets sundhed.

Når du helt udelukker kulhydrater fra din kost – nedsætter du dit kalorieindtag dramatisk. Uanset om du samtidig øger dit indtag af fedt vil dette have en afsmittende effekt på din vægt – over en kortere periode. Ingen af disse kulhydrat-fattige diæter markedsføres, som lav-kalorier diæter – men ikke desto mindre er det det de er. De foreskriver alle et dagligt kalorie indtag, som er en del under dagligt behov. Som et resultat af dette ser det ud som om de virker på kort sigt – men de opretholder ikke et langvarigt godt helbred. Mange af disse diæter er utilstrækkelige på fibre, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Mennesker har i den grad manglet succes, når det drejer sig om at begrænse energiindtaget over en længere periode, og disse diæter sætter din krop på en kalorie rutchetur. Når du udsulter din krop for kalorier, vil du tabe dig i begyndelsen, men kroppen vil efterhånden gå i “overlevelses-mode” og sænke stofskiftet, så du forbrænder færre og færre kalorier. Når du så vender tilbage til normalt indtag af kalorier vil du hurtigt tage på igen. Dette er dog kun begyndelsen på problemerne.

Læs mere om proteiner her

I en undersøgelse finansieret af Atkins koncernen selv rapporterede forskerne, at “der i løbet af de 24 uger forsøget stod på, var 28 forsøgspersoner (ud af 41, red.), d.v.s. 68%, der meldte om forstoppelse, 26 (63%) om dårlig ånde, 21 (51%) om hovedpine, 4 (10%) om hårtab og 1 kvinde (1%) om øget menstruel blødning”. De henviste også til en anden forskning, som påpegede at denne kur havde haft en negativ effekt på børn og unge, herunder tilfælde af nyresten, opkast, pause i menstruationerne, højt kolesterol og vitaminmangel. De noterede sig i øvrigt, at forsøgspersonerne udskilte hele 53% mere kalcium i deres urin, hvilket kan være katastrofalt for knoglerne. Man kan komme til at betale en meget høj pris for vægttab, hvoraf en del blot er væsketab i begyndelsen.

Læs mere om ketose her

En anden undersøgelse af kulhydratfattige kure, som blev udgivet af forskere i Australien, konkluderede, at “der er en sammenhæng mellem en langsigtet begrænsning af kulhydratindtag og komplikationer, såsom hjertearytmi, svækket kontraktionsfunktion i hjertet, pludselig død, knogleskørhed, nyreskade, øget kræftrisiko, reducerede fysiske evner og lipidforstyrrelser. Kort sagt er det kun de færreste, der vil formå at holde sig til sådan en kost resten af livet, og selv hvis nogen formår at gøre det, vil de muligvis udsætte sig selv for alvorlige helbredsproblemer på et senere tidspunkt. En læge har kaldt det for en “gør-dig-selv-syg-kur”. Man kan også tabe sig ved at gennemgå kemoterapi eller blive afhængig af heroin, men det kan heller ikke anbefales.

Hvis du gerne vil tabe dig så læs her

 

Opskrifter

Her finder du et eksempel på en af mine opskriftsamlinger.

 

Forside   Vegansk Påskefrokost

Du kan også kigge lidt på disse inspirerende statistikker eller se nedenfor, hvad overlæge ved Rigshospitalet, Mikael Bitsch, udtaler om, hvad der er sundt at spise.

God fornøjelse og Bon Appetit 🙂

Mikael Bitsch, overlæge ved Rigshospitalet og autoriseret praktiserende læge, kirurg og karkirurg, klinisk lektor i karkirurgi ved Københavns Universitet, udtaler om Dr. T. Colin Campbells arbejde:
” Med rødder i solid forskning og et enormt datagrundlag gøres, der op med den forvirring, som hersker omkring, hvad der er sundt at spise. Konklusionen er enkel: Vi får det bedre, hvis vi spiser mere frisklavet plantekost – og mindre af den animalske kost, det vil sige kød, fisk, æg og mælkeprodukter.”

Og om Dr. Neal Barnard udtaler Mikael Bitsch,:
” I et studie af diabetes, påviste læge og forsker Dr. Neil Barnard, at en plantebaseret kost var alle andre diæter overlegne med hensyn til regulering af blodsukkeret.”

 

 

Er det virkelig det du vil?

Tankevækkende gæsteindlæg af stress ekspert Lotte Klink

Rigtig mange af os lever livet på automatpilot. Vi gør som alle andre, gør hvad samfundet ”venter af os”, uden at stille spørgsmålstegn til om det er det vi virkelig vil.

erik

”Plastiklivet” var der en kvinde der kaldte det forleden. Og lige præcis den betegnelse synes jeg er fantastisk! For plastik er den billige version og i mangel af bedre.

Mange af os går på arbejde uden at være rigtig glade for det. Vi afleverer børnene i store institutioner fra de er ganske små, selvom vi måske mest af alt ønskede os at passe vores børn selv, eller afleverer dem til en dagplejemor der er smækfuld af kærlighed og kun har 4 børn hun passer dagligt, eller lader vores forældre tage sig af børnene.  Vi indretter vores hjem efter damebladene eller indretningsprogrammerne i TV. Når vores børn har gået i skole i 9 år, skal de fleste helt automatisk videre til gymnasiet, uden at vi overhovedet stiller spørgsmål til det. Vi køber ind i store supermarkeder, hvor vi kan få det hele på kortest tid. Vi laver hurtig mad, så alle kan nå at deltage. Vi sidder med vores tablet, telefon eller pc samtidig med at TV’et kører og har så travlt med at ”være på”. Det er plastiklivet!

Vi har fuldstændig glemt vores drømme!

Jeg tror ikke mange af os egentligt har lyst til at leve det liv, hvis vi turde stille spørgsmålstegn til det. Jeg tror, at hvis vi turde ville vi tage helt anderledes valg. Men vi tænker det har alt for store konsekvenser for familien, hvis vi begynder at vælge med maven og efter hvad vi i bund og grund har lyst til at bruge vore liv til.

Men har du nogensinde tænkt over hvilke konsekvenser det har at du lever det liv du lever nu? Har du tænkt på hvad det er du viser dine børn?

Hvad vil det sige at vælge med maven? Jeg tænker at du til tider har lagt mærke til en lille stemme inden i dig, når du gør noget du ikke gider. Den stemme – det er maven. Og den taler meget. Men vi er vant til at overhøre den, igen fordi vi er bange for konsekvenserne.

Jeg har i mange år arbejdet med min mave og med at vælge plastiklivet fra. Det er ikke noget jeg har kunnet gøre på en gang. Men det er noget der kommer lidt efter lidt. For ikke særlig lang tid siden fandt jeg ud af at jeg har tilpasset mig i forhold til mit parforhold. Jeg ville så gerne passe ned i den form der hedder husmor der sylter og bager og har nok i sin familie. Altså indtil jeg fik øje på hvad jeg var i gang med. For den form passer slet ikke til mig. Jeg er ikke sådan.

Jeg er sådan en der elsker at gøre en forskel for andre. Tale med andre, hjælpe andre. Jeg er sådan set ligeglad med hvor jeg bor. Fællesskabet er vigtigt for mig, ikke rammerne. Og jeg havde lige troet at jeg kunne lave mig om og passe ind og at rammerne kunne blive vigtige for mig – for det var de for min kæreste. Og jeg troede (håbede) at jeg kunne blive sådan en der elsker at sylte og bage…. Hvor kom den lige fra. Det er jo slet ikke mig. Men ja, jeg håbede jo jeg kunne, for så forestillede jeg mig at jeg passede ind i livet sammen med alle jer andre! Men det gør jeg ikke. Jeg skal være mig selv. Jeg skal være crazy. Jeg skal gøre alt det jeg har lyst til, ellers bliver jeg syg.

Og når jeg bliver klar over det, og drejer fra, ja så har det konsekvenser. For så måtte jeg afslutte parforholdet – for jeg var kommet til at sælge mig selv som en anden – og ikke mig.

Og når jeg gør det, så går jeg fra plastik til guld. For så vælger jeg det der er rigtigt for mig. Og det viser jeg mine børn. Og så lærer de at gøre det samme. Og det er vel i virkeligheden ikke så tosset.

Når jeg vælger mig selv, og de løsninger der er rigtige for mig, så bliver jeg så glad og så ægte, og så får jeg det liv der passer allerbedst til mig.

Så tilbage til dig. Nu har du læst mit eksempel og måske har det vagt noget genkendelse hos dig. Måske ikke lige i forhold til parforholdet, men hvad med børnene, hvad med den mad du spiser, hvad med sådan som du klæder dig, dit arbejde? Er der noget du har lyst til at ændre på? Er der noget du længes efter at gøre, som du ikke har gjort længe?

Jeg håber denne blog har sat gang i processen hos dig. At jeg har sået et lille frø hos dig som kan spire lidt og vokse sig større og større. For du fortjener guld og ikke plastik. Du fortjener at være den du er og ikke en kopi af alle andre, eller af alle andres lyst og behov.

Rigtig god fornøjelse.

lotte

Stress ekspert og foredragsholder Lotte Klink