Er det virkelig det du vil?

Tankevækkende gæsteindlæg af stress ekspert Lotte Klink

Rigtig mange af os lever livet på automatpilot. Vi gør som alle andre, gør hvad samfundet ”venter af os”, uden at stille spørgsmålstegn til om det er det vi virkelig vil.

erik

”Plastiklivet” var der en kvinde der kaldte det forleden. Og lige præcis den betegnelse synes jeg er fantastisk! For plastik er den billige version og i mangel af bedre.

Mange af os går på arbejde uden at være rigtig glade for det. Vi afleverer børnene i store institutioner fra de er ganske små, selvom vi måske mest af alt ønskede os at passe vores børn selv, eller afleverer dem til en dagplejemor der er smækfuld af kærlighed og kun har 4 børn hun passer dagligt, eller lader vores forældre tage sig af børnene.  Vi indretter vores hjem efter damebladene eller indretningsprogrammerne i TV. Når vores børn har gået i skole i 9 år, skal de fleste helt automatisk videre til gymnasiet, uden at vi overhovedet stiller spørgsmål til det. Vi køber ind i store supermarkeder, hvor vi kan få det hele på kortest tid. Vi laver hurtig mad, så alle kan nå at deltage. Vi sidder med vores tablet, telefon eller pc samtidig med at TV’et kører og har så travlt med at ”være på”. Det er plastiklivet!

Vi har fuldstændig glemt vores drømme!

Jeg tror ikke mange af os egentligt har lyst til at leve det liv, hvis vi turde stille spørgsmålstegn til det. Jeg tror, at hvis vi turde ville vi tage helt anderledes valg. Men vi tænker det har alt for store konsekvenser for familien, hvis vi begynder at vælge med maven og efter hvad vi i bund og grund har lyst til at bruge vore liv til.

Men har du nogensinde tænkt over hvilke konsekvenser det har at du lever det liv du lever nu? Har du tænkt på hvad det er du viser dine børn?

Hvad vil det sige at vælge med maven? Jeg tænker at du til tider har lagt mærke til en lille stemme inden i dig, når du gør noget du ikke gider. Den stemme – det er maven. Og den taler meget. Men vi er vant til at overhøre den, igen fordi vi er bange for konsekvenserne.

Jeg har i mange år arbejdet med min mave og med at vælge plastiklivet fra. Det er ikke noget jeg har kunnet gøre på en gang. Men det er noget der kommer lidt efter lidt. For ikke særlig lang tid siden fandt jeg ud af at jeg har tilpasset mig i forhold til mit parforhold. Jeg ville så gerne passe ned i den form der hedder husmor der sylter og bager og har nok i sin familie. Altså indtil jeg fik øje på hvad jeg var i gang med. For den form passer slet ikke til mig. Jeg er ikke sådan.

Jeg er sådan en der elsker at gøre en forskel for andre. Tale med andre, hjælpe andre. Jeg er sådan set ligeglad med hvor jeg bor. Fællesskabet er vigtigt for mig, ikke rammerne. Og jeg havde lige troet at jeg kunne lave mig om og passe ind og at rammerne kunne blive vigtige for mig – for det var de for min kæreste. Og jeg troede (håbede) at jeg kunne blive sådan en der elsker at sylte og bage…. Hvor kom den lige fra. Det er jo slet ikke mig. Men ja, jeg håbede jo jeg kunne, for så passede jeg ind i livet sammen med alle jer andre! Men det gør jeg ikke. Jeg skal være mig selv. Jeg skal være crazy. Jeg skal gøre alt det jeg har lyst til, ellers bliver jeg syg.

Og når jeg bliver klar over det, og drejer fra, ja så har det konsekvenser. For så måtte jeg afslutte parforholdet – for jeg var kommet til at sælge mig selv som en anden – og ikke mig.

Og når jeg gør det, så går jeg fra plastik til guld. For så vælger jeg det der er rigtigt for mig. Og det viser jeg mine børn. Og så lærer de at gøre det samme. Og det er vel i virkeligheden ikke så tosset.

Når jeg vælger mig selv, og de løsninger der er rigtige for mig, så bliver jeg så glad og så ægte, og så får jeg det liv der passer allerbedst til mig.

Så tilbage til dig. Nu har du læst mit eksempel og måske har det vagt noget genkendelse hos dig. Måske ikke lige i forhold til parforholdet, men hvad med børnene, hvad med den mad du spiser, hvad med sådan som du klæder dig, dit arbejde? Er der noget du har lyst til at ændre på? Er der noget du længes efter at gøre, som du ikke har gjort længe?

Jeg håber denne blog har sat gang i processen hos dig. At jeg har sået et lille frø hos dig som kan spire lidt og vokse sig større og større. For du fortjener guld og ikke plastik. Du fortjener at være den du er og ikke en kopi af alle andre, eller af alle andres lyst og behov.

Rigtig god fornøjelse.

lotte

Stress ekspert og foredragsholder Lotte Klink