Hvis du gerne vil tabe dig

Det har egentlig aldrig været meningen at jeg skulle koncentrere mig specifikt om vægttab. Det handler for mig mest om sunde, passionerede og nærværende spisevaner. Men det er også et faktum at denne form for kost samtidig leder til vægttab hvis du er overvægtig. Vægttab, som mange måske har ønsket sig i årevis.

lifestyle-change

Jeg taler dog ikke om en diæt, men en enkel måde at leve på med et sundt og gavnligt forhold til din krop og til din mad, således at usund overvægt automatisk forsvinder.

Der er  vigtige helbredsmæssige årsager til at undgå overvægt: at være svært overvægtig er ligeså farligt, som at ryge – med den forskel at antallet af rygere er faldende, og antallet af overvægtige er stigende.

  • Risiko for hjertesygdomme hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for galdesten hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for tyktarmskræft hos overvægtige: mellem 3-4 gange forhøjet
  • Risiko for diabetes hos overvægtige: 40 gange højere
  • Overvægtige blandt vegetarer: 6%
  • Overvægtige blandt veganere: 2%

Alle de forskellige “modelune” diæter lover det jeg kalder for et “quick fix” og et hurtigt vægttab, men ignorerer fuldstændig, at vedvarende sundhed opnås gennem, gradvise, langsigtede, afbalancerede justeringer i kost og livsstil.

Du vil kunne opnå vægttab med frisklavet fiberrig plantekost kombineret med en rimelig mængde motion. Det er ikke en hurtig løsning, men snarere en livsstilændring, som kan give vedvarende vægttab og samtidig minimere risikoen for kroniske sygdomme.

I en undersøgelse bad forskere overvægtige forsøgspersoner om at spise så meget de ville af fødevarer, der primært var fedtfattige, fuldgyldige og plantebaserede. Disse mennesker tabte sig i gennemsnit 7,5 kg. på 3 uger

På Pritikin-centret opnåede 4500 patienter, som gennemgik et 3 ugers program lignende resultater.

Andre undersøgelser baseret på fedtfattig, frisklavet (hovedsagelig) plantebaseret kost opnåede følgende resultater:

  • Omkring 1-2,5 kg. vægttab på 12 dage
  • Omkring 4,5 kg. vægttab på 3 uger
  • Syv kg vægttab på 12 uger
  • 11 kg. vægttab på et år

Jeg tabte selv 7 kg. på 12 uger – samtidig med at jeg spiste alt det mad jeg kunne proppe i mig. Jeg gik ikke på diæt – men omlagde blot min kost.

Få super-nemme og lækre opskrifter her

Advarsel: De meget moderne “kulhydratfattige” kure, som er høje på animalsk protein og fedt udnytter primært den mekanisme i kroppen der kaldes ketose.

Ketose opstår ved ubalancer i fedt-stofskiftet, som ved diabetes eller udsultning. Ved ketose begynder kroppen at forbrænde muskelvæv fremfor fedt. Konsekvenserne af ketose på langt sigt er muskel-nedbrud, kvalme, dehydrering, hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, dårlig ånde, nyre problemer og øget risiko for hjerteproblemer. For mennesker med diabetes kan ketose på langt sigt betyde døden.

Læs mere her: Sandheden om kulhydrater