Hvorfor har ingen fortalt mig dette før?

Jeg har truffet et meget bevidst valg om, at denne hjemmeside skal handle om alt det fantastiske du kan gøre for din krop og din sundhed, og den enorme indflydelse du har på dit eget helbred. En positiv bevidstgørelse om, hvor stor forskel det gør, hvordan du vælger at leve dit liv.

Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen spørger, “Hvorfor har ingen fortalt mig dette før?” – “Jeg har aldrig hørt min læge tale om, at kosten kan helbrede mine sygdomme”!

sur-smiley

Så når jeg på trods af mine egne intentioner alligevel kommer med lidt sure grynt her, så har det bl.a. følgende 2 årsager:

  1. Jeg ønsker for dig, at du har så mange oplysninger, som overhovedet muligt, i forhold til at træffe dine egne frie valg om, hvordan du ønsker at behandle din krop, og hvis den er syg, hvordan du vælger at gøre den rask igen.
  2. Jeg bliver faktisk meget vred, når jeg tænker over, hvordan medicinal industrien spiller hasard med vores liv. Det samme kan man et langt stykke hen ad vejen sige om vores sundhedssystem, og om kød-, æg- og mælkeindustrien.

Det er således min holdning, at ikke blot er det sundhedsskadeligt for os at spise for meget kød, æg og mælkeprodukter, og at vi i den grad bør begrænse vores indtag af disse fødevarer – men langt det meste medicin er ligeledes ekstremt farligt for kroppen. Selv de smertestillende tabletter du indimellem tager, når du har hovedpine eller andre trivielle smerter, kan gøre skade på dit immunforsvar og dine indre organer.

I USA og Europa er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft.

Hvis en sådan kolossalt dødelig epidemi var forårsaget af en ny bakterie eller virus, eller bare en hundrededel af den, ville vi have gjort alt, der stod i vores magt for at få den under kontrol. Det er en tragedie, at selvom vi nemt kunne få vores medicinepidemi under kontrol, gør vore politikere, der ellers har beføjelse til at foretage de nødvendige ændringer, stort set ingenting.

Og frem for at stille os selv det naturlige spørgsmål: “Hvad har gjort mig syg?” – “så vil vi hellere æde en pille, når det går galt” (som en af mine gode veninder formulerede det).

Det er ganske enkelt blevet naturligt for os at leve unaturligt.

Hvis du ønsker at læse mere om uvirksom medicin og en industri, hvis vigtigste opgave er at tjene penge – ikke at sætte patientens tarv højest – kan jeg anbefale bøger af den internationalt anerkendte, danske dr. med. og professor hos “Det Nordiske Cochrane Center”, Rigshospitalet og forfatter, Peter Gøtzsche. En af hans seneste bøger: “Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” fra 2013, er en bog med stærk kritik af medicinalindustrien og systemet for godkendelse og kontrol af medicin, og handler om, hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsnet.

Se en anmeldelse af bogen her

I min optik bliver disse forhold endnu mere sørgelige, når nu undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, hvor meget vi selv kan gøre for, ikke blot, at holde kroppen sund og fri for sygdomme, men også for at helbrede selv fremskredne velstandssygdomme med frisklavet fiberrig plantekost, god søvn, sollys og moderat motion.

Hvornår begynder lægerne at udskrive mad som medicin? Sund mad er uden sammenligning den mest effektive medicin, som du kan indtage, og så er den oven i købet bivirkningsfri. De valg du træffer hver dag, i relation til, hvad du putter i munden, kan således have afgørende indflydelse på dit helbred og din livslængde. To tredjedele af de sygdomme, som mange af os i den vestlige verden lider af, kan dokumenteret forebygges via god mad, motion og søvn.

Hvorfor er der så ikke flere læger i Danmark, som interesserer sig  for madens betydning for vores sundhed?

Som det er i dag indgår ernæringslære stort set ikke i lægeuddannelsen. Vi træner læger i at diagnosticere, operere og udskrive medicin. Konsekvensen er at ingen rigtig tror på at maden har nogen betydning i forhold til sundhed.

Heldigvis ved du jo nu selv, hvilken forskel du kan gøre med din kost – og i forhold til din læge kan du undersøge muligheden for at konsultere en læge, som i det mindste har fravalgt at arbejde for medicinalindustrien.

Se læger uden sponsor her

Ali i alt handler det for mig om, at tage ansvar for mit eget liv. At søge informationer, dokumentation og viden både indenfor og udenfor det etablerede system, og baseret på dette, samt min sunde fornuft, at give mig selv mulighed for at træffe mine egne valg, når det gælder mit eget liv, sundhed og helbred.

Jeg håber jeg kan give dig modet til at gøre det samme. Det er dit liv – dit valg – og dit ansvar.

“Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der snart ikke findes raske mennesker mere!” Aldous Huxley

 

 

Hvis du gerne vil tabe dig

Det har egentlig aldrig været meningen at jeg skulle koncentrere mig specifikt om vægttab. Det handler for mig mest om sunde, passionerede og nærværende spisevaner. Men det er også et faktum at denne form for kost samtidig leder til vægttab hvis du er overvægtig. Vægttab, som mange måske har ønsket sig i årevis.

lifestyle-change

Jeg taler dog ikke om en diæt, men en enkel måde at leve på med et sundt og gavnligt forhold til din krop og til din mad, således at usund overvægt automatisk forsvinder.

Der er  vigtige helbredsmæssige årsager til at undgå overvægt: at være svært overvægtig er ligeså farligt, som at ryge – med den forskel at antallet af rygere er faldende, og antallet af overvægtige er stigende.

  • Risiko for hjertesygdomme hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for galdesten hos overvægtige: mellem 2-3 gange forhøjet
  • Risiko for tyktarmskræft hos overvægtige: mellem 3-4 gange forhøjet
  • Risiko for diabetes hos overvægtige: 40 gange højere
  • Overvægtige blandt vegetarer: 6%
  • Overvægtige blandt veganere: 2%

Alle de forskellige “modelune” diæter lover det jeg kalder for et “quick fix” og et hurtigt vægttab, men ignorerer fuldstændig, at vedvarende sundhed opnås gennem, gradvise, langsigtede, afbalancerede justeringer i kost og livsstil.

Du vil kunne opnå vægttab med frisklavet fiberrig plantekost kombineret med en rimelig mængde motion. Det er ikke en hurtig løsning, men snarere en livsstilændring, som kan give vedvarende vægttab og samtidig minimere risikoen for kroniske sygdomme.

I en undersøgelse bad forskere overvægtige forsøgspersoner om at spise så meget de ville af fødevarer, der primært var fedtfattige, fuldgyldige og plantebaserede. Disse mennesker tabte sig i gennemsnit 7,5 kg. på 3 uger

På Pritikin-centret opnåede 4500 patienter, som gennemgik et 3 ugers program lignende resultater.

Andre undersøgelser baseret på fedtfattig, frisklavet (hovedsagelig) plantebaseret kost opnåede følgende resultater:

  • Omkring 1-2,5 kg. vægttab på 12 dage
  • Omkring 4,5 kg. vægttab på 3 uger
  • Syv kg vægttab på 12 uger
  • 11 kg. vægttab på et år

Jeg tabte selv 7 kg. på 12 uger – samtidig med at jeg spiste alt det mad jeg kunne proppe i mig. Jeg gik ikke på diæt – men omlagde blot min kost.

Få super-nemme og lækre opskrifter her

Advarsel: De meget moderne “kulhydratfattige” kure, som er høje på animalsk protein og fedt udnytter primært den mekanisme i kroppen der kaldes ketose.

Ketose opstår ved ubalancer i fedt-stofskiftet, som ved diabetes eller udsultning. Ved ketose begynder kroppen at forbrænde muskelvæv fremfor fedt. Konsekvenserne af ketose på langt sigt er muskel-nedbrud, kvalme, dehydrering, hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, dårlig ånde, nyre problemer og øget risiko for hjerteproblemer. For mennesker med diabetes kan ketose på langt sigt betyde døden.

Læs mere her: Sandheden om kulhydrater

 

Inspirerende statistikker

Se hvilke sundhedsfordele du kan opnå ved at spise færre animalske produkter. At forstå forbindelsen i mellem, hvornår vi har helbredsproblemer, og hvorfor vi har disse problemer er et fundamentalt skridt i retning i, at opnå friheden til at træffe nye valg, og gøre noget anderledes end det du gør i dag.

i-love-oeko

Det behøver ikke at være alt eller intet. Det er ikke sikkert du ønsker fuldstændig at opgive animalske produkter – men du vil sikkert være i stand til at indtage dem mindre hyppigt, når du forstår de fordele du opnår ved, dels at skære ned på dem, dels hvor hurtigt disse fordele kan opstår, og ikke mindst, hvor vidtrækkende de kan være.

Her først lidt begrebsforståelse:

Vegetar: En vegetar er en person, der afstår fra at spise kød, fjerkræ, fisk, havdyr og produkter heraf. Der er flere former for vegetarer:

Lacto-ovo-vegetar: Det er mest almindeligt, at vegetarer spiser både æg og mælk. De kaldes lakto-ovo-vegetarer. Nogle spiser kun mælkeprodukter og kaldes lakto-vegetarer, mens andre er veganere, som hverken spiser æg eller mælkeprodukter.

Veganer: Veganere spiser sædvanligvis heller ikke honning og bruger i det hele taget ikke produkter fra dyr, som fx læder, silke, uld, lanolin og gelatine. Kost-veganere spiser en vegansk kost, men afstår ikke nødvendigvis fra at bruge læder og silke og andre produkter fra dyr

Nu kommer vi til det…. Friheds- og værdiskabende fakta:

  • På trods af overvældende investeringer i kemoterapi, har det længe været et faktum at denne behandlingsform ikke har været i stand til at besejre de mest almindelige kræftformer. Kemoterapi har kun været i stand til at redde livet for 2-3% kræftpatienter
  • Genetik har kun betydning for 2-3% af den totale kræftrisiko
  • På trods af års kamp og milliardinvesteringer i medicinsk forskning er kræftraterne stigende i den vestlige verden og er i dag den næststørste dødsårsag
  • Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag i den vestlige verden
  • Medicin er den tredjestørste dødsårsag i den vestlige verden
  • Kræft er mere frygtet end nogen anden sygdom
  • Resultater viser et fald på 76% i enzymaktivitet i forstadiet til kræft med lav-animalsk-proteinkost og forhindrer dermed at farlige kræftfremkaldende stoffer kan binde sig til DNA’et
  • Resultater viser at man kan “tænde” og “slukke” for kræft ved at justere på proteinindtaget fra animalske produkter
  • En kost bestående af fedtfattig, plantebaseret kost vil ikke blot nedsætte hjertetilfælde med 85%, men vil også nedsætte kræfttilfælde med 60%
  • At spise mere frugt og grønt øger overlevelsesgraden for kvinder med kræft i æggestokkene
  • At spise mere frugt og grønt reducerer risikoen for bryskkræft
    • Tilfælde af brystkræft for kvinder, der spiser meget kød – sammenlignet med kvinder der næsten ikke spiser meget kød: 8,5 gange højere
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle brystkræft for kvinder som er 20 kg. overvægtige: dobbelt
  • Den mest almindelige kræftform i verden er lungekræft
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle lungekræft for rygere: Så overvældende høj at selv mennesker der er udsat for passiv rygning har forhøjet risiko
    • Indvirkning på risikoen for at udvikle lungekræft for personer der regelmæssigt spiser grønne, orange og gule grøntsager: 20-60% lavere
    • Tilfælde af lungekræft hos britiske mandlige vegetarer sammenlignet med resten af den britiske befolkning: 27%
    • Tilfælde af lungekræft hos britiske kvindelige vegetarer sammenlignet med resten af den britiske befolkning: 37%
    • Tilfælde af lungekræft hos tyske mandlige vegetarer sammenlignet med resten af den tyske befolkning: 8%
  • Af alle former for kræft er tyktarmskræft den kræftform, der er mest relateret til din kost
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos kvinder, som dagligt spiser kød, sammenlignet med de der spiser kød under 1 gang om måneden: 250% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser kød 1 gang om ugen, sammenlignet med de der afholder sig fra at spise kød: 38% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser kylling 4 gange om ugen, sammenlignet med de der afholder sig fra at spise kød: 200-300% højere
    • Risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen hos personer, som spiser bønner, ærter eller linser mindst 2 gange ugentligt, sammenlignet med de der helst undgår disse fødevarer: 50% lavere
  • Animalsk protein (altså også mælk) associeres med reduktion i knoglemineraltæthed, hvilket svækker knoglerne
  • En fedtfattig, vegetarisk kost forynger hjertets arterier
    • For hver procent du nedbringer dit kolesteroltal – nedbringer du din risiko for hjertesygdomme med 3-4 procent
    • Kolesterol niveauer hos vegetarer i forhold til ikke-vegetarer: 14 procent lavere
    • Vegetarers risiko for at dø af en hjertesygdom, sammenlignet med ikke-vegetarer: halv så stor
    • Kolesterol niveauer hos veganere i forhold til ikke-vegetarer: 35 procent lavere
    • Veganere har den laveste rate af hjertesygdomme
    • I regioner af verden, hvor kød er en sjælden spise, er hjertekarsygdomme stort set ukendte
    • Dagligt indtag af kolesterol for ikke vegetarer: 300-500 milligram
    • Dagligt indtag af kolesterol for lacto-ovo vegetarer: 150-300 milligram
    • Dagligt indtag af kolesterol for veganere: 0 milligram
    • Kolesterol niveau for veganere i forhold til ikke-vegetarer: næsten halv så højt
    • Kun ca. 5 procent af hjertekarsygdomme er nedarvet
    • Risiko for at dø af bypass kirurgi: 4,6-11,9%
    • Risiko for permanent hjerneskade fra bypass kirurgi: 15-44%
    • Modtager af bypass kirurgi for hvilke det har haft livsforlængende indvirkning: 2%
    • Risiko for at dø af ballonudvidelse: 0,4-2,8%
    • Risiko for alvorlige bivirkninger ved ballonudvidelse: 10%
    • Studier som har påvist en livsforlængende effekt af ballonudvidelser: 0
    • Ideel blodtryk: 110/70 (uden medicin)
    • Gennemsnitlig blodtryk hos ikke vegetarer: 121/117
    • Gennemsnitlig blodtryk hos vegetarer: 112/69
    • Tilfælde af for højt blodtryk hos kødspisere i forhold til vegetarer: næsten tredobbelt
    • Tilfælde af meget højt blodtryk hos kødspisere i forhold til vegetarer: 13 gange højere
    • Patienter med for højt blodtryk, som opnår betydelige forbedringer ved at skifte til vegetar kost: 30-75%
    • Patienter med for højt blodtryk, som fuldstændig er i stand til at ophøre med medicin ved at skifte til lav-natrium, fedtfattig, fiberrig vegetarisk kost: 58%
    • Tilfælde af for højt blodtryk blandt ældre borgere med vestlig kost: 50%
    • Tilfælde af for højt blodtryk blandt ældre borgere i lande der traditionelt spiser fedtfattig, plantebaseret kost: næsten ingen
  • Animalsk protein øger risikoen for diabetes
  • Vegetarisk kost forbedrer din sindsstemning
  • Gravide kvinders kost påvirker barnets risiko for at udvikle diabetes
  • Den hyppigste form for kræft blandt mænd er prostatakræft
    • Rødt kød øger risikoen for prostatakræft
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft forøges med 70% ved et højt indtag af mælkeprodukter
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med et lavt indhold af beta-caroten i blodet: 45% forøget
    • Bedste kilder til beta-caroten: gulerødder, hyben og søde kartofler
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med en kost der er rig på lycopen: 45 procent nedsat
    • Bedste kilde til lycopen: tomater
    • Indhold af beta-caroten og lycopen i kød, æg og mælkeprodukter: intet
    • Risikoen for at udvikle prostatakræft for mænd med en kost der er rig på korsblomstrede grønsager (rosenkål, kål, blomkål, bladkål, broccoli og majroer): 41% nedsat

Hvis du sad og håbede på, at du nu endelig var færdig med at læse alle disse mange statistikker, som taler så meget for sig selv – så må jeg beklageligvis meddele dig, at jeg løbende opdaterer denne side med flere fakta fra de tusindvis af forskningsresultater der findes på området.

Jeg håber selvfølgelig på, at det kan motivere dig til at træffe dine egne frie valg, og fremover sætte dig i stand til at skelne mellem de konsekvente og statistisk signifikante forskningsresultater der findes på området – og de mange reklamer og ensidige informationer fra kød-, æg- og mælkeindustrien, som (beklager – her kommer et surt opstød) tonser milliarder af kroner i deres markedsføring for at fastholde os i at købe deres produkter.

Hvis du nu sidder og klør dig i hovedbunden og tænker; “Hvorfor har jeg ikke hørt om dette før?” – så finder du måske lidt svar her.

Men igen, er det overskyggende, fantastiske, dejlige og spændende budskab, hvor helt igennem overvældende meget du selv kan gøre for at opnå og opretholde et godt helbred livet igennem 🙂

Sol herfra….!

de-sol-10

Sandheden om kulhydrater

Der er læssevis af videnskabelige beviser for, at den sundeste kost, du kan indtage, er en kost rig på kulhydrater. Det er blevet påvist igen og igen, at en sådan kost kan afhjælpe hjertesygdomme og diabetes, kan forebygge en lang række kroniske sygdomme, og jo, det er også blevet påvist mange gange at det kan føre til vægttab!

polysakkarid

Desværre har vi i den vestlige verden en tendens til at mæske os næste udelukkende i raffinerede simple kulhydrater og holde os fra de sunde komplekse kulhydrater. Og det er vigtigt at skelne mellem de 2 typer kulhydrater.

Mindst 99% af de kulhydrater vi spiser, stammer fra frugt, grøntsager og korn. Når disse fødevarer indtages i uforarbejdet, uraffineret og naturlig tilstand, befinder kulhydraterne sig i en såkaldt “kompleks” tilstand. Dette betyder at de nedbrydes på en kontrolleret, reguleret måde under fordøjelsen. Denne kategori af kulhydrater indeholder bl.a. de mange typer kostfibre, som næsten alle forbliver ufordøjede, men stadig giver store sundhedsfordele. Desuden indeholder de komplekse kulhydrater i fuldgyldig kost store mængder vitaminer, mineraler og tilgængelig energi. Frugt, grøntsager og fuldkorn er de sundeste fødevarer du kan spise, og de består primært af kulhydrater.

I den anden ende af spektret findes de stærkt forarbejdede, stærkt raffinerede kulhydrater, som er blevet frataget deres fibre, vitaminer og mineraler. Typiske simple kulhydrater findes i fødevarer som franskbrød, forarbejdede snacks, herunder kiks lavet af almindelig hvedemel, samt søde sager som kager og chokoladebarer og sukkerfyldte sodavand. Disse stærkt raffinerede kulhydrater stammer fra korn eller sukkerplanter, såsom sukkerrør eller sukkerroer. De nedbrydes nemt under fordøjelsen til de mest simple typer kulhydrater, som absorberes i kroppen og bliver til blodsukker – eller glukose.

blodsukkerniveau

Størstedelen af de kulhydrater, der fortæres i den vestlige verden kommer fra junkfood eller fra korn der er så forarbejdet, at der er behov for vitamin og mineraltilskud. Så når jeg taler om en kost rig på kulhydrater og fattig på fedt, så opnår du ikke fordelene ved plantebaseret kost ved at spise: pasta lavet af hvidt mel, pomfritter, danskvand, sukkerholdige morgenmadsprodukter, fedtfattige chokoladebarer o.l..

I den eksperimentelle forskning er sundhedsfordelene ved en kost rig på kulhydrater at finde i fuldkorn, frugt og grøntsager. Frisklavet plantebaseret kost.

komplekse-kulhydrater

Atkins krisen: I tilfælde af at du ikke har lagt mærke til det, er der en elefant i dagligstuen. Den kaldes for “kulhydratfattig kur” og er blevet meget populær. Næsten alle bøger og artikler om slankekure råder i øjeblikket til at “spise så meget kød og fedt, som du vil – men hold dig væk fra de “fedende” kulhydrater. At spise på denne måde udgør måske den største enkelt-trussel mod menneskets sundhed.

Når du helt udelukker kulhydrater fra din kost – nedsætter du dit kalorieindtag dramatisk. Uanset om du samtidig øger dit indtag af fedt vil dette have en afsmittende effekt på din vægt – over en kortere periode. Ingen af disse kulhydrat-fattige diæter markedsføres, som lav-kalorier diæter – men ikke desto mindre er det det de er. De foreskriver alle et dagligt kalorie indtag, som er en del under dagligt behov. Som et resultat af dette ser det ud som om de virker på kort sigt – men de opretholder ikke et langvarigt godt helbred. Mange af disse diæter er utilstrækkelige på fibre, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Mennesker har i den grad manglet succes, når det drejer sig om at begrænse energiindtaget over en længere periode, og disse diæter sætter din krop på en kalorie rutchetur. Når du udsulter din krop for kalorier, vil du tabe dig i begyndelsen, men kroppen vil efterhånden gå i “overlevelses-mode” og sænke stofskiftet, så du forbrænder færre og færre kalorier. Når du så vender tilbage til normalt indtag af kalorier vil du hurtigt tage på igen. Dette er dog kun begyndelsen på problemerne.

Læs mere om proteiner her

I en undersøgelse finansieret af Atkins koncernen selv rapporterede forskerne, at “der i løbet af de 24 uger forsøget stod på, var 28 forsøgspersoner (ud af 41, red.), d.v.s. 68%, der meldte om forstoppelse, 26 (63%) om dårlig ånde, 21 (51%) om hovedpine, 4 (10%) om hårtab og 1 kvinde (1%) om øget menstruel blødning”. De henviste også til en anden forskning, som påpegede at denne kur havde haft en negativ effekt på børn og unge, herunder tilfælde af nyresten, opkast, pause i menstruationerne, højt kolesterol og vitaminmangel. De noterede sig i øvrigt, at forsøgspersonerne udskilte hele 53% mere kalcium i deres urin, hvilket kan være katastrofalt for knoglerne. Man kan komme til at betale en meget høj pris for vægttab, hvoraf en del blot er væsketab i begyndelsen.

Læs mere om ketose her

En anden undersøgelse af kulhydratfattige kure, som blev udgivet af forskere i Australien, konkluderede, at “der er en sammenhæng mellem en langsigtet begrænsning af kulhydratindtag og komplikationer, såsom hjertearytmi, svækket kontraktionsfunktion i hjertet, pludselig død, knogleskørhed, nyreskade, øget kræftrisiko, reducerede fysiske evner og lipidforstyrrelser. Kort sagt er det kun de færreste, der vil formå at holde sig til sådan en kost resten af livet, og selv hvis nogen formår at gøre det, vil de muligvis udsætte sig selv for alvorlige helbredsproblemer på et senere tidspunkt. En læge har kaldt det for en “gør-dig-selv-syg-kur”. Man kan også tabe sig ved at gennemgå kemoterapi eller blive afhængig af heroin, men det kan heller ikke anbefales.

Hvis du gerne vil tabe dig så læs her

 

Opskrifter

Her finder du et eksempel på en af mine opskriftsamlinger.

 

Forside   Vegansk Påskefrokost

Du kan også kigge lidt på disse inspirerende statistikker eller se nedenfor, hvad overlæge ved Rigshospitalet, Mikael Bitsch, udtaler om, hvad der er sundt at spise.

God fornøjelse og Bon Appetit 🙂

Mikael Bitsch, overlæge ved Rigshospitalet og autoriseret praktiserende læge, kirurg og karkirurg, klinisk lektor i karkirurgi ved Københavns Universitet, udtaler om Dr. T. Colin Campbells arbejde:
” Med rødder i solid forskning og et enormt datagrundlag gøres, der op med den forvirring, som hersker omkring, hvad der er sundt at spise. Konklusionen er enkel: Vi får det bedre, hvis vi spiser mere frisklavet plantekost – og mindre af den animalske kost, det vil sige kød, fisk, æg og mælkeprodukter.”

Og om Dr. Neal Barnard udtaler Mikael Bitsch,:
” I et studie af diabetes, påviste læge og forsker Dr. Neil Barnard, at en plantebaseret kost var alle andre diæter overlegne med hensyn til regulering af blodsukkeret.”

 

 

Er det virkelig det du vil?

Tankevækkende gæsteindlæg af stress ekspert Lotte Klink

Rigtig mange af os lever livet på automatpilot. Vi gør som alle andre, gør hvad samfundet ”venter af os”, uden at stille spørgsmålstegn til om det er det vi virkelig vil.

erik

”Plastiklivet” var der en kvinde der kaldte det forleden. Og lige præcis den betegnelse synes jeg er fantastisk! For plastik er den billige version og i mangel af bedre.

Mange af os går på arbejde uden at være rigtig glade for det. Vi afleverer børnene i store institutioner fra de er ganske små, selvom vi måske mest af alt ønskede os at passe vores børn selv, eller afleverer dem til en dagplejemor der er smækfuld af kærlighed og kun har 4 børn hun passer dagligt, eller lader vores forældre tage sig af børnene.  Vi indretter vores hjem efter damebladene eller indretningsprogrammerne i TV. Når vores børn har gået i skole i 9 år, skal de fleste helt automatisk videre til gymnasiet, uden at vi overhovedet stiller spørgsmål til det. Vi køber ind i store supermarkeder, hvor vi kan få det hele på kortest tid. Vi laver hurtig mad, så alle kan nå at deltage. Vi sidder med vores tablet, telefon eller pc samtidig med at TV’et kører og har så travlt med at ”være på”. Det er plastiklivet!

Vi har fuldstændig glemt vores drømme!

Jeg tror ikke mange af os egentligt har lyst til at leve det liv, hvis vi turde stille spørgsmålstegn til det. Jeg tror, at hvis vi turde ville vi tage helt anderledes valg. Men vi tænker det har alt for store konsekvenser for familien, hvis vi begynder at vælge med maven og efter hvad vi i bund og grund har lyst til at bruge vore liv til.

Men har du nogensinde tænkt over hvilke konsekvenser det har at du lever det liv du lever nu? Har du tænkt på hvad det er du viser dine børn?

Hvad vil det sige at vælge med maven? Jeg tænker at du til tider har lagt mærke til en lille stemme inden i dig, når du gør noget du ikke gider. Den stemme – det er maven. Og den taler meget. Men vi er vant til at overhøre den, igen fordi vi er bange for konsekvenserne.

Jeg har i mange år arbejdet med min mave og med at vælge plastiklivet fra. Det er ikke noget jeg har kunnet gøre på en gang. Men det er noget der kommer lidt efter lidt. For ikke særlig lang tid siden fandt jeg ud af at jeg har tilpasset mig i forhold til mit parforhold. Jeg ville så gerne passe ned i den form der hedder husmor der sylter og bager og har nok i sin familie. Altså indtil jeg fik øje på hvad jeg var i gang med. For den form passer slet ikke til mig. Jeg er ikke sådan.

Jeg er sådan en der elsker at gøre en forskel for andre. Tale med andre, hjælpe andre. Jeg er sådan set ligeglad med hvor jeg bor. Fællesskabet er vigtigt for mig, ikke rammerne. Og jeg havde lige troet at jeg kunne lave mig om og passe ind og at rammerne kunne blive vigtige for mig – for det var de for min kæreste. Og jeg troede (håbede) at jeg kunne blive sådan en der elsker at sylte og bage…. Hvor kom den lige fra. Det er jo slet ikke mig. Men ja, jeg håbede jo jeg kunne, for så forestillede jeg mig at jeg passede ind i livet sammen med alle jer andre! Men det gør jeg ikke. Jeg skal være mig selv. Jeg skal være crazy. Jeg skal gøre alt det jeg har lyst til, ellers bliver jeg syg.

Og når jeg bliver klar over det, og drejer fra, ja så har det konsekvenser. For så måtte jeg afslutte parforholdet – for jeg var kommet til at sælge mig selv som en anden – og ikke mig.

Og når jeg gør det, så går jeg fra plastik til guld. For så vælger jeg det der er rigtigt for mig. Og det viser jeg mine børn. Og så lærer de at gøre det samme. Og det er vel i virkeligheden ikke så tosset.

Når jeg vælger mig selv, og de løsninger der er rigtige for mig, så bliver jeg så glad og så ægte, og så får jeg det liv der passer allerbedst til mig.

Så tilbage til dig. Nu har du læst mit eksempel og måske har det vagt noget genkendelse hos dig. Måske ikke lige i forhold til parforholdet, men hvad med børnene, hvad med den mad du spiser, hvad med sådan som du klæder dig, dit arbejde? Er der noget du har lyst til at ændre på? Er der noget du længes efter at gøre, som du ikke har gjort længe?

Jeg håber denne blog har sat gang i processen hos dig. At jeg har sået et lille frø hos dig som kan spire lidt og vokse sig større og større. For du fortjener guld og ikke plastik. Du fortjener at være den du er og ikke en kopi af alle andre, eller af alle andres lyst og behov.

Rigtig god fornøjelse.

lotte

Stress ekspert og foredragsholder Lotte Klink