Hold vinterdepressionen væk – spis dig glad

Hvad kan vi selv gøre for at øge vores energi og humør? Et bud kunne være at øge vores produktion af signalstoffet serotonin. Det bringer budskab om godt humør, velvære, afslapning og vi føler os hurtigere mætte.

Closeup of a bright yellow sunflowers

Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, der findes i visse madvarer. Tryptofan er en essentiel aminosyre – d.v.s. kroppen kan ikke selv producere den, men skal have den tilført via kosten.

Vælg madvarer som frø, nødder, tørrede bønner og linser, frem for animalske kødprodukter. 
Animalske produkter indeholder mange af de aminosyrer, der konkurrerer med tryptofan om at blive fragtet fra blodet og ind i nervecellerne omkring tarmen og hjernen. 
En måde at komme af med konkurrentrene på er således ved kun at spise kulhydrater. Samtidig er det de sunde komplekse kulhydrater, der fragter de humørgivende stoffer op til hjernen.
Forsøg viser, at et kulhydratholdigt måltid vil øge nervecellernes indhold af serotonin, mens et proteinholdigt måltid vil forøge indholdet af de konkurrerende aminosyrer. Gode kilder til de sunde komplekse kulhydrater er grønsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Kikærter, tørrede bønner, græskarkerner, nødder, mandler, sesamfrø, solsikkekerner, brune ris har samtidig et stort indhold af B-vitaminer, C-vitaminer, calcium, magnesium og zink, der medvirker til omdannelsen. Det samme gør sig gældende med avocado, rød peber, grønkål, rosenkål, porrer, spinat, persille, broccoli, hirse, appelsiner, grapefrugt, kiwi og banan.

Produktionen af serotonin foregår i lys og stopper i mørke, hvor serotonin omdannes til det lige så vigtige hormon melatonin. Melatonin er vigtigt for vores indre psykiske balance, vores reparationsmekanismer og for søvnkvaliteten.

Start derfor dagen med et tryptofanholdig måltid og trap ned ud på eftermiddagen. Se også min opskrift på “Kom glad i gang med dagen – tryptofan til morgenmad” nedenfor.

Disse madvarer indeholder meget tryptofan – forløberen til hjernens humørgivende signalstof serotonin:

Tryptofan pr. 100 gr.:
– solsikkekerner, 835 mg
– chiafrø, 721 mg
– græskarkerner, 578 mg
– sesamfrø, 470 mg
– hørfrø, 400 mg
– jordnøddesmør, 380 mg
– pistacienød, 290 mg
– birkes, 250 mg
– hvide bønner, 250 mg
– linser, 250 mg
– jordnødder, 250 mg
– peanuts, 240 mg
– brune bønner, 240 mg
– cashewnødder, 240 mg
– mandler, 240 mg

“Kom glad i gang med dagen – tryptofan til morgenmad”.
Superskøn og velsmagende opskrift til en rigtig glad start på dagen.

Chia seeds granola Greek yoghurt pudding with strawberries. toning. selective focus

Müsli:
3 dl grovvalsede havregryn
3 spsk. hørfrø
3 spsk. sesamfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
½ dl grofthakkede mandler
4 spsk. honning
Det hele blandet sammen på en bageplade med bagepapir.
Bages i ovnen ved 150 grader varmluft i 15-20 minutter, til det er ristet og gyldent. Rør rundt et par gange under bagningen. Lad det køle helt af og opbevar i lufttæt beholder.

Jordbærkompot:
½ pose frosne jordbær
1 spsk. vand
Ren stevia efter behov (alternativt sukrin)
Kartoffelmel
Sæt jordbær og vand i kog og kog for svag varme til jordbærrene kan moses med skeen. Tilsæt stevia så du synes det har det sødme du ønsker. Jævn det med lidt kartoffelmel opblandet i en lille smule vand.

Både müsli og jordbærkompot strækker sig over flere dage!

Chiagrød, 1 person:
3 spsk. chiafrø
korn fra 1 stang vanilie
2 dl mandelmælk
Bland det hele sammen i en skål og sæt på køl natten over. Rør ud inden servering.

Servering:
Kom 2½ spsk. jordbærgrød i bunden af et stort glas. Fyld herefter chiagrød ovenpå og slut af med müsli på toppen – uhm 🙂

Knæk cancer gennem kosten!

Der forelægger nu tilstrækkelig dokumentation til, at læger bør diskutere muligheden for at anvende kostomlægning, som potentiel metode til forebyggelse og behandling af kræft!

Der foreligger endvidere tilstrækkelig dokumentation til at den danske regering bør drøfte hypotesen om, at giftigheden af vores kost er den største enkeltstående årsag til kræft!

Cancer research and oncology medical concept as a group of oncologist doctors pushing a 3D illustration of a malignant cancerous cell over a cliff to destroy the disease as a metaphor for prevention and treatment of the illness.

“Der er en overvældende dokumentation for, at østrogenniveauer spiller en afgørende rolle i forhold til brystkræft. Øgede niveauer af østrogen og andre beslægtede hormoner skyldes et indtag af typisk vestlig kost, som indeholder meget fedt og animalsk protein og kun få kostfibre.” *)

Når kvinder udsættes for et overmål af kvindelige hormoner – herunder østrogen og progesteron – øges risikoen for brystkræft. Kvinder der indtager en kost rig på animalske fødevarer – og kun små mængder fuldgyldig plantebaseret kost – kommer tidlig i puberteten og senere i overgangsalderen, og de har højere niveauer af kvindelige hormoner livet igennem.

“Det som i dag står klart, er, at en kost med højt indhold af fiber og lavt indhold af animalske produkter kan forbygge tyk- og endetarmskræft. Data viser klart at frisklavet plantekost dramatisk kan reducere forekomsten af tyk- og endetarmskræft.” **)

Allerede for 30 år siden sammenlignede forskere miljøfaktorer og kræftforekomst i 32 lande. En af de tydeligste sammenhænge var mellem tyktarmskræft og indtag af kød. ***)

“Indtag af mælkeprodukter er “en af de mest konsistente indikatorer for prostatakræft i forskningslitteraturen” ****)

Ligesom for andre kræfttyper har omfattende observationsundersøgelser påvist en sammenhæng mellem prostatakræft og animalsk kost – især kost med meget stort indtag af mælkeprodukter.

____ ” ____

Kræft udvikler sig gennem tre trinstadier: forstadiet, den egentlige kræftudvikling og spredning.

Kræftfremkaldende stoffer er ansvarlige for aktivering af celler, der siden kan udvikle kræft.

Hele forstadiet kan finde sted indenfor en meget kort tidsperiode – helt ned til få minutter – og med meget få undtagelser, regnes et afsluttet forstadiet for irreversibelt.

De aktiverede celler kan dog ikke udvikle kræft medmindre de har de rette betingelser. Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er til stede vil væksten gå i dvale.

Den egentlige kræftudvikling er således reversibel afhængigt af, om kræftvæksten har de rette vækstbetingelser.

Det er her at visse kostfaktorer bliver meget vigtige. Kostfaktorer som hjælper kræften på vej kaldes fremmere, og kostfaktorer, som bremser kræften kaldes for hæmmere. Det er en proces som går begge veje, men kræften går langsommere eller stopper, når der er flest hæmmere. Den afgørende betydning af denne reversibilitet kan ikke understreges nok!

Den tredje fase, spredningen, begynder når en gruppe fremskredne kræftceller fortsætter med at vokse, og begynder at vandre væk fra det oprindelige hjemsted. Den metastaserer.

Hvordan påvirker indtaget af animalsk protein forstadiet til kræft?
– Omfattende undersøgelser viser at mindre indtag af animalsk protein medfører færre svulstdannelser.

Hvordan påvirker animalsk protein kræftudviklingen?
– Udviklingen af kræftceller er næsten totalt afhængig af, hvor meget animalsk protein, der indtages, uanset hvor meget kræftfremkaldende stof man udsættes for!

Hvordan påvirker planteprotein kræftudviklingen?
– Planteprotein fremmede ikke udviklingen af kræft, selv ved et meget højt indtag af planteprotein!

Forsøg har vist at kræftudviklingen kan kontrolleres blot ved at ændre mængden af animalsk protein, uanset hvor stor den oprindelige eksponering for det kræftfremkaldende stof har været!

Hvor voldsomt provokerende og chokerende det end kan virke, så kan man ”tænde” og ”slukke” for kræft ved at justere på kosten, og animalsk protein er overordentlig potent i forhold til at fremme kræft.

Læs mere om hvordan du skal spise

Er det ikke befriende, at vide, at du selv kan gøre en forskel! 🙂

Læs også verdens mest omfattende undersøgelse af ernæring: ”Kinastudiet” af T. Colin Campbell, PhD
Ønsker du at fordybe dig yderligere findes der i appendiks A, på webadressen www.kinastudiet.dk/appendiks (teksten er på engelsk), en række spørgsmål og svar.

Som noget helt specielt kan jeg tilbyde dig, at hente Nathan Pritikin’s litterære udgivelse.  Nathan Pritikin var den medicinske pioner som for  tredive år siden redegjorde for årsag og helbredelse af vores kroniske sygdomme. Hans arbejde giver en detaljeret gennemgang af den videnskabelige og medicinske litteratur. Både du, samt læger, diætister og forskere kan finde indholdet  uvurderlig.  nathan-pritikin-review-of-medical-literature

_____ “_____

*) Wu AH, Pike MC, og Stram DO, “Meta analysis: dietary fat intake, serum estrogen levels, and the risk of breast cancer”, J. Nat. Cancer Institute – Rosenthal MB, Barnard RJ, Rose DP, et al. “Effects of a high-complex-carbohydrate, low fat, low cholesterol diet on levels of serum lipids and estradiol” Am. J. Med. – Tymchuk CN, Tessler SB og Barnard RJ. “Changes in sex hormone-binding globulin, insulin and serum lipids in postmenopausal women on low-fat, high-fiber diet combined with exercise”, Nutr. Cancer 38

**) O’Keefe SJD, Kidd M, Espitalier-Noel G. et al. “Rarity of colon cancer in Africans is assoiciated with low animal product consumption, no fiber” Am. J. Gastroenterology.

***) Armstrong D. and Doll R. “Environmental factors and cancer incidence and mortality in different countries, with special reference to dietary practices” Int. J. Cancer 15

****) Chan JM og Giovannucci EL. “Dairy products, calcium, and vitamin D and risk of prostate cancer” Epidemiol. Revs. 23