Kostforvirring: ”Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende”

Støder du på artikler med overskriften: ”Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende”, så lad mig lige slå helt fast: Det giver IKKE kræft at udelade gluten fra sin kost!

Glutenfri

Dette er desværre bare endnu et ærgerligt og bekymrende skole-eksempel på, at ”videnskabelig reduktionisme” og ikke mindst overfladiske fortolkninger af samme, skaber frygt, misforståelser og forvirring.

Og mit generelle synspunkt er at det hele er en storm i et glas vand – bogstaveligt talt..! Læs hvorfor i dette indlæg…

Den samme storm i et glas vand havde vi for ca. 4 år siden – og nu har vi den altså igen. Artiklerne handler i virkeligheden om, at der i mange forarbejdede glutenfri fødevarer benyttes ris og rismel som erstatning for glutenholdige produkter.

Ris indeholder uorganisk arsen. Mængden afhænger af jordbundsforholdende – og den originale artikel fra Videnskab.dk fastslår selv at, ”stoffet skal findes i store mængder, før at det vurderes, at der er forøget risiko for kræft, hvis man gennem flere år spiser ris eller risholdige produkter dagligt eller næsten dagligt.”!

For at gøre dette mere præcist og håndgribeligt skal man vide, at uorganisk arsen ikke er direkte genotoksisk, men virker kræftfremkaldende ved en indirekte mekanisme. Det er almindeligt anerkendt, at blandt andet reaktiv ilt (frie radikaler) er involveret i processen, og det er velkendt, at dette kan initierer processer, der kan føre til udvikling af kræft.

Frie radikaler dannes under oxidativt stress. Oxidativt stress kan defineres som en manglende balance mellem oxidanter og antioxidanter. Der kan under særlige forhold dannes så mange frie radikaler, at der opstår varige skader på fedtstoffer, proteiner og på arveanlæggene. En sådan tilstand kaldes oxidativt stress. Oxidativt stress kan f.eks. ses hos tobaksrygere, hos atleter og hos mennesker, som forgiftes af skadelige stoffer og medicin.

Det er muligt, at der findes en tærskelværdi for denne proces, selvom denne værdi ikke på nuværende tidspunkt kan kvantificeres, er det af betydning for risikovurderingen.
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har i 2009 gennemført en toksikologisk vurdering af arsen i fødevarer. I den forbindelse blev der gennemført beregninger på epidemiologiske data, der viste, at der vil være en 1 % ekstra livstidsrisiko for kræft i lunger, hud og blære (BMDL01) ved et livsvarigt indtag af uorganisk arsen på 0.3 – 8 μg/kg kropsvægt/dag. Specifikt for lungekræft, der ses ved de laveste doser, viste beregningerne en BMDL01 på 0,3- 0,7 µg/kg kropsvægt/dag. Det må bemærkes, at der er tale om 1 % ekstra risiko, altså 10.000 ekstra tilfælde per million indbyggere set over hele menneskets livstid.
EFSA estimerede i 2009 det samlede indtag af uorganisk arsen i Europa til at være 0.13 – 0.56 μg/kg kropsvægt i gennemsnit og 0.37 – 1.22 µg/kg kropsvægt for de 5 % af befolkningen der har det højeste indtag.

Brune ris og ris med skal-dele indeholder ca. dobbelt så meget uorganisk arsen, som hvide ris.
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet afsluttet undersøgelse i 2013 med i alt 103 prøver af ris og riskiks, der sælges på det danske marked.
I 65 prøver af hvide ris, der i denne sammenhæng inkluderer almindelige hvide ris, paraboiled ris og grødris, blev der fundet et gennemsnitligt indhold på 89 ± 37 µg/kg.

I 19 prøver af ris med skaldele blev der fundet et indhold på 189 ± 100 µg/kg.

Globalt er der fundet store forskelle på indholdet af uorganisk arsen i ris f.eks. er der i ris fra Kina og Bangladesh fundet et indhold af uorganisk arsen på 550 µg/kg i almindelige ris og 760 µg/kg i brune ris.

Og for at vende tilbage til den der storm i et glas vand – så er der f.eks. ligeså meget uorganisk arsen i ½ liter vand, som der i en enkelt riskiks…!
Se også denne lille video:
https://www.youtube.com/watch?v=Gs_4LLRb65E

Artiklerne beskriver også at ris i nogle tilfælde kan optage kviksølv. Tungmetallet ender på rismarkerne, fordi det bliver skyllet ud i floder eller pumpes ud i luften.
Vores planet bliver kraftigt forurenet med kviksølv, hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for Jordens befolkning. Der er mange kilder til forurening, fx vulkanudbrud, afbrænding af kul i kraftværker og småskala-guldminedrift. De naturlige kilder til forurening har ikke ændret sig over tid, hvorimod de menneskeskabte leder større og større mængder kviksølv ud i miljøet.

Livet på Jorden er tilpasset et miljø med et meget lavt indhold af kviksølv i et kredsløb, der er i ligevægt. Kredsløbet har en konstant lille tilførsel af kviksølv, der fordamper fra bjergarter; hertil kommer kortvarige, aperiodiske tilførsler fra vulkaner.
Tilsvarende fjernes kviksølv fra kredsløbet, når det begraves i bundsedimenter.
Men kredsløbet har ændret sig. Vi udleder så store mængder af kviksølv, at koncentrationen
af kviksølv på landjorden, i vandet og i luften er støt stigende. Kviksølv optræder i flere former. En af dem er metylkviksølv, som i vandmiljøet overføres til og ophobes i biosfæren, som vi spiser af.

I ferske systemer, som fx en vandmættet rismark, er der anaerobe forhold, kun lidt sulfat og derfor gode betingelser for dannelse af kviksølv, hvis der er kviksølv tilstede. En del kviksølv kan optages i risplanterne og overføres til riskornet, så ris fra en mark med meget kviksølv kan indeholde en del kviksølv. Udover vandets pH og sulfidindhold er der mange andre faktorer, der spiller ind på, hvor meget kviksølv der er i vandet.

Grænseværdien i Danmark for indtagelse af kviksølv er 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen. Desværre tyder det på, at man finder en negativ effekt ved betydeligt lavere kviksølvkoncentrationer, end den som den nuværende grænseværdi er fastsat efter.

Jeg er derfor langt mere bekymret over de ”sølv-fyldninger”, som mange mennesker går rundt med i tænderne:
En ”Sølv” fyldning, eller en tandfyldning med amalgam er lavet af op imod 50 procent kviksølv. Flere millioner af disse kviksølvfyldninger er blevet lagt ind i mundene på folk i Danmark frem til 2008, hvor Sundhedsstyrelsen endelig forbød materialet.

Risikoen er stor for, at der bliver udskilt kviksølv til i dine celler hver evig eneste dag, hvis du har disse fyldninger i dine tænder!

Vidste du, at én eneste amalgamfyldning udskiller så meget som 15 mikrogram kviksølv hver dag? Den gennemsnitlige person har otte amalgamfyldninger og kan derved komme op på at absorbere 120 mikrogram kviksølv pr. dag.

Til sammenligning, så udsætter du dig for omkring 2,3 mikrogram kviksølv, hvis du spiser fisk, der er forurenet med kviksølv.

————————————————

Hvad er gluten egentlig?
Gluten er en proteinblanding fra kornarter, som f.eks. hvede og rug.
Det er ikke sådan at korn gerne vil spises af os. Egentlig vil planten helst formere sig – og vi spiser jo simpelthen dens afkom. I stedet for at gøre en scene ud af det, forgifter planten ganske enkelt deres frø en lille smule.
Jo større fare en plante vejrer, jo større mængde giftstoffer vil der være i dens frø. Hvede har grund til særlig stor bekymring, fordi hvedefrø har meget kort tid til at vokse og forplante sig.
Hos insekter hæmmer gluten et vigtigt fordøjelsesenzym, og gør at hveden ligger meget tungt i maven, hvis det spiser for meget.
I den menneskelige tarm kan gluten derimod til dels bevæge sig ufordøjet gennem tarmcellerne og derved slække på forbindelsen mellem de enkelte celler. På den måde kommer gluten ind på områder, hvor det ikke har noget at gøre, hvilket immunforsvaret ikke bryder sig om.
1 ud af 100 mennesker har glutenintolerance (cøliaki), men væsentlig flere lider af glutensensitivitet. Ved glutensensitivitet kan man godt spise en smule gluten uden at få store tyndtarmsskader – men man skal ikke overdrive det.
Glutensensitiviteten er først blevet genstand for mere grundig forskning indenfor de senere år. I øjeblikket kan man sammenfatte det sådan her: Maveproblemer aftager ved glutenfri kost, selvom undersøgelser viser at man ikke har cøliaki. Det er ikke betændt eller ødelagt i tyndtarmen, men immunforsvaret har det alligevel skidt med for meget gluten.

Så hvis du ikke spiser gluten, enten fordi du ikke kan tåle det, eller fordi, du mener, det er usundt, og du er blevet lidt forskrækket over hele denne debat, så kan du da godt vælge at være opmærksom på, hvor meget ris der er i de forarbejdede fødevarer du bruger som erstatning, og i stedet vælge majsmel, boghvedemel, kikærtemel, mandelmel osv, osv.
Selv pasta kan du i dag købe lavet på ærtemel eller røde linser – men overordnet set kan du altså tage det roligt og glæde dig over dine glutenfrie valg.

Er du – som rigtig mange andre – generelt bekymret for at blive syg af kræft, så er der meget beroligelse at hente her på siden (se f.eks. mit indlæg ”Knæk cancer gennem kosten”).

Hav en fantastisk dejlig dag uden bekymringer

En mening om “Kostforvirring: ”Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *